Sex & SamfundSex & Samfund

Danske gymnasieelever arbejder for sexarbejderes rettigheder

Del
Onsdag d. 3. november skifter elever på Region Nordjyllands gymnasier skoletasken ud med arbejdstøjet, når de på Operation Dagsværksdagen arbejder for at give etiopiske sexarbejdere tryghed og rettigheder.

Hver dag udsættes unge etiopiske sexarbejdere for overgreb, diskrimination og stigmatisering. Det vil elever fra Brønderslev Gymnasium lave om på ved at gøre en aktiv indsats for at give sexarbejderne en tryggere hverdag. Gennem Operation Dagsværk støtter elever fra ungdomsuddannelser i hele Danmark Sex & Samfunds projekt, som skal hjælpe unge etiopiske sexarbejdere med at styrke deres rettigheder gennem uddannelse og aktivistnetværk.

- Det kræver ikke ret meget af vores tid at arbejde på Operation Dagsværksdagen, men vi er med til at gøre en kæmpe forskel for andre mennesker. Og det er så super vigtigt, siger Laura Husted fra Brønderslev Gymnasium

Skyld, skam og ensomhed

Følelsen af ikke at passe ind eller ikke at blive respekteret er noget, de fleste unge har stiftet bekendtskab med – uanset om de bor i Danmark eller Etiopien. Selvom det ikke er ulovligt at sælge seksuelle ydelser i Etiopien, er erhvervet forbundet med skyld, skam og ensomhed, og sexarbejdere bliver hver eneste dag udsat for overgreb og diskrimination – også fra de myndigheder, der burde passe på dem.

Derfor fokuserer Sex & Samfund og Operation Dagsværks projekt også på at uddanne nøglepersoner fra relevante myndigheder, så de kan støtte sexarbejderne i deres kamp for rettigheder.

- For os unge her i Danmark er det svært at forestille sig at leve under de kår, som sexarbejdere i Etiopien lever under. Derfor er det vigtigt, at vi er med til at hjælpe unge udenfor Danmark med at få uddannelse i deres rettigheder og seksuelle sundhed, siger Laura Husted.

- Vi er helt utroligt rørte over at se så dedikerede unge kæmpe for netop denne sag. Både deres engagement i projektet, men også deres refleksioner over, hvorfor det er så vigtigt, at sexarbejdere får rettigheder, er tankevækkende, siger Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex & Samfund.

Om projektet:

Gennem Operation Dagsværk bakker danske unge i samarbejde med Sex & Samfund op om unge sexarbejderes rettigheder og vilkår. Projektet skal foregå i Etiopiens hovedstad Addis Ababa samt Adama, og formålet er at gøre op med rigide køns- og seksualitetsnormer samt hjælpe sexarbejdere til et liv med styrkede fællesskaber og uden ensomhed. Projektet løber fra 2022 til udgangen af 2024, og dets hovedformål er uddannelse og sociale fællesskaber til etiopiske sexarbejdere, så de kan leve et liv uden diskrimination og stigmatisering.

Fakta:

- Hvert år donerer elever på danske ungdomsuddannelser frivilligt deres arbejdskraft til det formål, elever på hele landets ungdomsuddannelser i fællesskab har valgt.

- I år har eleverne valgt, at de gennem Operation Dagsværk vil støtte Sex & Samfunds projekt, som sætter fokus på unge etiopiske sexarbejderes rettigheder og vilkår.

- Sexarbejdere er en af de grupper, der globalt set udsættes for allermest stigmatisering og diskrimination.

- Det er estimeret, at der er omtrent 200.000 sexarbejdere i Etiopien.

- Projektet skal hjælpe sexarbejdere gennem uddannelse samt adgang til safe spaces og aktivistnetværk, som sexarbejderne kan bruge til at skabe lokale forandringer.

- Magthavere og aktører inden for relevante myndigheder skal gennem projektet uddannes i sexarbejderes rettigheder, så de kan bakke op om og udbrede viden om deres rettigheder.

- Projektet vil styrke knap 5.000 sexarbejdere og engagere 700 aktører fra relevante myndigheder.

Nøgleord

Kontakter

Operation Dagsværk


Juliane Stege, kampagneleder
julianes@od.dk / 7179 0928


Sex & Samfund


Lisbet Dinsen, international projektmedarbejder
ld@sexogsamfund.dk / 4127 0607

Billeder

Information om Sex & Samfund

Sex & Samfund
Sex & Samfund
Lergravsvej 63, 2. sal
2300 København S

33 93 10 10https://sexogsamfund.dk/

Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.

Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.

Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.

Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund

Sex & Samfunds kampagne Uge Sex sætter skærmkroppen på skoleskemaet5.2.2024 05:15:00 CET | Pressemeddelelse

Danske unge bruger næsten fire timer dagligt på sociale medier, hvor de eksponeres for kropsidealer, som er svære at leve op til. Så svære, at de ville ønske, at deres egen krop så anderledes ud. Omkring hver anden får lyst til at tabe sig. En ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. På skærmen er der ikke plads til usikkerhed og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet og det de ser på skærmen. Derfor sætter Sex & Samfunds kampagne Uge Sex i år fokus på skærmkroppen.

Ny rapport: 9 ud af 10 har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv7.6.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

9 ud af 10 af de adspurgte i ny rapport svarer, at de har oplevet grænseoverskridende adfærd i det københavnske natteliv. Rapporten er udviklet af Alliance for et tryggere natteliv, som består af Copenhagen Pride, Københavns Frie Promotere og Sex & Samfund og har til formål at undersøge københavnernes oplevelser med grænseoverskridelser og diskrimination i hovedstadens natteliv.

Sex & Samfund vil sætte samtalen om abort fri med ny bog og digital platform22.5.2023 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag udkommer bogen ’Abortfortællinger’ i anledning af 50-årsdagen for den frie abort i Danmark. Bogen er skabt af Laura Kreutzfeldt Kristensen med støtte fra Sex & Samfund og indeholder 50 personlige fortællinger om abort. De indsamlede fortællinger er en del af et større fælles initiativ, der skal sætte samtalen om abort fri. I den forbindelse lancerer Sex & Samfund i dag en digital platform, hvor kvinder, som har valgt at få foretaget en abort, kan dele deres egne oplevelser.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye