Danske forskningskræfter i hjerte-kar-sygdomme samles i landsdækkende akademi
19.1.2021 08:00:00 CET | Novo Nordisk Fonden | Pressemeddelelse
Hvert år bliver mere end 55.000 personer diagnosticeret med hjerte-kar-sygdomme i Danmark, og et stigende antal lever med kroniske hjerte-kar-sygdomme.
For at forebygge hjerte-kar-sygdomme og højne livskvaliteten for personer, som lever med sygdommene, vil landets kapaciteter og viden inden for feltet blive samlet i et nationalt akademi, som får navnet Danish Cardiovascular Academy. Novo Nordisk Fonden bevilger 150 mio. kr. til etablering og drift af akademiet, som bliver forankret på Aarhus Universitet.
Ideen med at opsamle viden om hjerte-kar-sygdomme på tværs af landet er at skabe en bedre forståelse af de mekanismer, der leder til hjerte-kar-sygdomme. Dermed bliver det muligt at forbedre diagnose, behandling og forebyggelse af disse sygdomme.
Forskerne ved for eksempel, at der er en sammenhæng mellem metaboliske sygdomme som eksempelvis diabetes og udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Den præcise sammenhæng kender de dog ikke endnu, og det er netop et af de områder, som det nye akademi vil gøre os klogere på.
”Danish Cardiovascular Academy giver nye forskertalenter mulighed for at samles i faglige netværk på tværs af landet og mødes med topforskere fra ind- og udland. Akademiet bliver et afgørende afsæt for at videreudvikle hjerte-kar-forskningsmiljøerne ved de danske universiteter og for at understøtte en ny generation af hjerte-kar-forskere, som kan skabe forskningsgennembrud og fremme innovation på tværs af fagligheder – og dermed sikre stadig bedre behandling af danske hjertepatienter,” fortæller Lars Bo Nielsen, dekan på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Health, Aarhus Universitet.
Patienternes perspektiv inddrages aktivt
Foruden at samle viden og kapaciteter fra universiteter, hospitaler og andre forskningsinstitutioner vil Danish Cardiovascular Academy lægge vægt på at inddrage patienternes perspektiv. Derfor er patientorganisationen Hjerteforeningen en af partnerne i akademiet og bidrager med yderligere 30 mio. kr. til samarbejdet.
”I Hjerteforeningen er vi glade for og stolte over, at vi som patientorganisation er inddraget aktivt i opbygningen af Danish Cardiovascular Academy. At inddrage en patientorganisation så aktivt er visionært og giver de bedste forudsætninger for at forme og løfte fremtidens danske forskning i hjerte-kar-sygdomme til gavn for patienter og samfundet, ” siger Anne Kaltoft, adm. direktør, Hjerteforeningen.
Danish Cardiovascular Academy vil skabe et stærkt nationalt og internationalt netværk på tværs af faggrænser og sektorer. Derudover vil akademiet fokusere på at rekruttere de bedste ph.d.-studerende og postdocs inden for hjerte-kar-området.
”Danmark har en lang tradition for forskning i hjerte-kar-sygdomme, men de mange gode kræfter på området er aldrig blevet samlet før. Det vil Danish Cardiovascular Academy ændre på, og det er en udvikling, Novo Nordisk Fonden ser mange positive perspektiver ved og dermed gerne vil støtte,” siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, Senior Vice President, Biomedicine & Health Sciences, Novo Nordisk Fonden.
Om Danish Cardiovascular Academy
Novo Nordisk Fonden bevilger 150 mio. kr. til etablering og drift af Danish Cardiovascular Academy over en seksårig periode. Akademiet er forankret ved Aarhus Universitet, og de øvrige danske samarbejdspartnere er:
- Syddansk Universitet
- Aalborg Universitet
- Københavns Universitet
- De fire universitetshospitaler i Aarhus, Odense, Aalborg og København
- Hjerteforeningen
Nøgleord
Kontakter
Lars Bo Nielsen, dekan, Aarhus Universitet, tlf. 8715 2007, larsbo@au.dk
Sabina Askholm Larsen, Communications Partner, Novo Nordisk Fonden, tlf.: 2367 3226, sla@novo.dk
Information om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 25 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes.
Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden
Forskning på tværs af Europa skal skabe ny løsninger på sygdomsbekæmpelse, klimaudfordringer og ressourceknaphed23.4.2026 06:32:07 CEST | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens Challenge Programme støtter udviklingen af ny viden, der kan bidrage til at løse nogle af de største samfundsudfordringer inden for menneskers og planetens sundhed. Med en samlet bevillingsramme på op til 600 mio. kr. er fire nye temaer nu åbne for ansøgninger fra tværfaglige forskerhold i hele Europa.
Seks undervisere og pædagoger hyldes for at fremme børn og unges interesse for naturfag18.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Novo Nordisk Fondens undervisningspriser for 2026 går til seks engagerede undervisere og pædagoger på tværs af Danmark og Færøerne.
Filantropisk partnerskab støtter forskning i brugen af AI i sundhed20.2.2026 02:30:00 CET | Pressemeddelelse
Gates Foundation, Novo Nordisk Fonden og Wellcome vil støtte lokale aktører i at evaluere AI-værktøjer, der har potentiale til at forbedre sundhedsresultater i lav- og mellemindkomstlande. Den første ansøgningsrunde, som nu er åben, fokuserer på veletablerede AI-værktøjer, der understøtter beslutningstagning i primær- og lokalsundhedsindsatser.
Borgernære indsatser viser nye veje til mere lighed i sundhed – og skal nu udbredes til flere30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Effektive løsninger på ulighed i sundhed skal nå endnu flere gennem et nyt program fra Novo Nordisk Fonden. Fonden har afsat 100 millioner kroner til programmet, som udmøntes over to år. De første 50 millioner kroner er bevilget til fire nytænkende projekter.
Nyt globalt konsortium har til formål at transformere antibiotikaforskningen for at bekæmpe den voksende AMR-krise22.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Filantropiske partnere investerer 60 millioner dollars i støtte til samarbejdsforskning for at fremskynde opdagelsen af næste generations antibiotika
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
