Danske forskere udvikler prisbillig optisk sensor til ammoniak-detektion
Fotonik-forskere fra Aarhus Universitet og DTU har i samarbejde med kemikere og kemiingeniører udviklet et nyt sensorsystem, der har potentiale til at bidrage til en markant reducering af luftforureningen i Danmark.
Forskerne har udviklet en integreret optisk sensor, der er baseret på moderne telekommunikationsteknologi, der måler ammoniakindhold i luft ved hjælp af en laser, en gassensor og hule optiske fibre.
Den nye sensor er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift MDPI Photonics.
”Vores anordning demonstrerer, at det er muligt at udføre kontinuerlig ammoniakmonitorering for landbruget, og fordi det er baseret på moden telekommunikationsteknologi, kan systemet bygges med ganske lave omkostninger. Samtidig er systemet meget kompakt og opfylder dermed behovet for et bærbart, pålideligt og frem for alt billigt system til detektion af ammoniak,” siger Andreas Hänsel, der er postdoc fra Aarhus Universitet og en del af forskningsgruppen Photonic Integrated Circuits.
Udviklingen af sensorteknologien pågår stadig, og der skal bl.a. arbejdes med at øge følsomheden af udstyret. Samtidig slår Andreas Hänsel fast, at den nye sensor måske nok er udviklet til at detektere ammoniak, men ganske let kan konfigureres til at detektere en lang række andre gasarter, herunder eksempelvis drivhusgasser.
Den nye teknologi er udviklet som en del af projektet Ecometa, som er støttet af Innovationsfonden med 12,5 mio. kr.
Projektets forskere har i samarbejde med førende danske teknologivirksomheder i flere år arbejdet med at finde nye metoder og udvikle ny teknologi, der kan måle og reducere luftforureningen fra landbruget.
Husdyrproduktion står i dag for en væsentlig del af luftforureningen i Danmark, og det er primært gasarten ammoniak, der er et af landbrugets største miljøproblemer. Men emissioner af ammoniak måles slet ikke i dag på bedriftsniveau, da sådanne målinger er ganske dyre.
”Ecometa er et meget relevant forskningsprojekt med store perspektiver for landbruget. Hvis vi med denne teknologi løbende og omkostningseffektivt kan følge udviklingen i ammoniak-emissioner fra landbruget, giver det erhvervet helt nye muligheder, hvis man vil lave forsøg med sigte på at reducere emissionen,” siger Kent Myllerup, Chef for Svineinnovation ved SEGES og formand for styregruppen for Ecometa.
Luftforurening fra landbruget er i dag baseret på normtal, men en fremtidig mulighed for at måle emissioner kontinuerligt på bedriftsniveau kan være en gulerod i en grøn transformation af erhvervet, forklarer lektor Anders Feilberg, der leder Aarhus Universitets del af Ecometa-projektet:
”Med den nye teknologi går vi nu et skridt nærmere mod at give den enkelte landmand mulighed for at monitorere sine emissioner kontinuerligt. Med en præcis overvågning af ammoniakudledningen fra staldene, kan landmændene langt bedre effektivisere driften. Det er dermed et skridt nærmere emissionsbaseret regulering baseret på målte emissioner, og det kan reducere miljøpåvirkningen fra landbruget markant,” siger han.
Projektet løber indtil 2021 og vil bidrage til at overholde Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, specielt med hensyn til ammoniak.
De deltagende partnere i Ecometa er: AU Institut for Ingeniørvidenskab, DTU Photonics, AU Institut for Bioscience, SEGES, Agrifarm Innovation Aps, Infuser Aps, AU Interdisciplinary Nanoscience Center, Wageningen Livestock Research (NL).
Nøgleord
Kontakter
Lektor Anders Feilberg
Mail: af@eng.au.dk
Tlf.: 30896099
Jesper Bruun
Journalist
Mail: bruun@eng.au.dk
Tlf.: 42404140
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Studie baner vejen for ny viden om mavetarmsygdomme17.4.2024 10:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Overgangen fra spiserøret til mavesækken er et ret sårbart område set ud fra et medicinsk synspunkt, som ofte er forbundet med patologiske sygdomme, der kan føre til kræft. Et internationalt forskerhold har nu opnået ny viden om dette område, som kan bane vejen for nye forebyggelses- og behandlingsmuligheder.
Fremtidens industrirobotter skal i langt højere grad tænke selv16.4.2024 08:25:13 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal ved hjælp af kunstig intelligens give robotter mulighed for at tilpasse sig uforudsete hændelser og nye scenarier i fremtidens automatiserede arbejdsopgaver.
Nu ved vi, hvornår Limfjorden naturligt har været åben ud til Nordsøen11.4.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis ikke vi konstant gravede sand væk, ville Limfjorden være lukket ud mod Nordsøen. Men sådan har det ikke altid været. Ny forskning viser, hvornår i løbet af de sidste 10.000 år Limfjorden fra naturens side har været åben.
Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.
Digitale tvillinger skal gøre fremstillingsindustrien mere robust over for uforudsete begivenheder27.3.2024 09:15:13 CET | Pressemeddelelse
Force majeure, ufred, blokerede handelsruter, pandemier. Uforudsete nedbrud i den globale forsyningskæde som følge af pludselige hændelser gør fremstillingsindustrien sårbar. Det skal et nyt internationalt forskningsprojekt nu forsøge at tackle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum