Danske forskere udvikler kunstig intelligens til at afsløre børssvindel
3.9.2019 06:10:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Et hold forskere fra Aarhus Universitet (AU) har netop modtaget en bevilling på 2,8 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, der kan få afgørende betydning for hele verdens aktiehandel.
Teamet, som ledes af lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab og ekspert i machine learning, Alexandros Iosifidis, skal nemlig udvikle et system, der kan udpege mistænkelige handler på alverdens børser autonomt – noget, der i dag udføres gennem manuelle stikprøver.
”De løsninger med kunstig intelligens, som vi målrettet går efter, kræver langt mindre manuelt arbejde, reducerer omkostningerne og er samtidig langt mere effektive end nutidens kontroller,” siger Alexandros Iosifidis.
Ingen ved i dag, hvor store beløb der globalt bliver svindlet for, når det kommer til handel med værdipapirer, men FTC, den føderale handelskommission i USA, regner med, at tallet alene for USA beløber sig til mellem 10-40 mia. dollars årligt.
Der findes mange forskellige former for snyd med værdipapirer, og svindlen udgør en bombe under tilliden til hele idéen om det markedsøkonomiske princip om udbud og efterspørgsel.
Her kan et solidt, automatisk værn mod børsmanipulation således være afgørende for et gennemsigtigt aktiemarked, mener Alexandros Iosifidis.
Projektet skal derfor designe helt nye metoder, der ved hjælp af machine learning kan foretage systematiske analyser af børsaktiviteter, genkende irregulære handler og afdække mønstre i aktiekurs-data og på den måde detektere og endog forudsige kursmanipulation på tværs af aktiehandel i hele verden.
”Vi arbejder ud fra en hypotese om, at handler i én aktie påvirker den fremtidige handel med andre aktier i særlige mønstre, der kan genkendes med data-drevne analyser. Vi fokuserer på registrering af handelsaktivitet baseret på hop i gennemsnitspriser af aktier, og vi vil detektere disse i faktiske børsdata for at afdække relationer mellem aktiehandler og irregulære handelsaktiviteter,” siger han.
Projektet, der går under navnet ”Data-Driven Inter-Stock Predictive Analytics” eller ”DISPA” løber i tre år og koordineres af lektor Alexandros Iosifidis.
Nøgleord
Kontakter
Lektor Alexandros Iosifidis
Mail: ai@eng.au.dk
Tlf.: +45 93508875
Billeder


Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
Universitets-spinout vil omdanne CO₂ til protein til fødevarer16.9.2026 14:09:34 CEST | Pressemeddelelse
React Foods vil bruge en teknologi udviklet af forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere til at omdanne CO₂ og brint til proteinrige ingredienser fra gær ved hjælp af mikroorganismer.
Fire nye professorer skal styrke forskning i energi, robotter og nye materialer16.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Mekanik og Produktion på Aarhus Universitet udvider professorgruppen med fire nye professorer, hvis forskning spænder fra robotteknologi og energi til avancerede materialer, rumfart og forsvar. Professoraterne skal være med til at udvikle stærke forskningsmiljøer og skabe ny viden og teknologi til nogle af de områder, der får stor betydning for den grønne omstilling og fremtidens industri og samfund.
Iltsvindet bredte sig kraftigt hen over sommeren – hårdest ramt er farvandene rundt om Fyn11.9.2026 10:43:58 CEST | Pressemeddelelse
Iltsvindet dækkede næsten dobbelt så stort et areal i de indre danske farvande i august som i juli. Flere steder ligger der nu døde og døende fisk.
Kan det næste gennembrud inden for hvedeforædling ske under jorden?9.9.2026 11:58:22 CEST | Pressemeddelelse
Nyt EU-projekt ledet af Aarhus Universitet undersøger, om hvede kan kommunikere med mikroorganismer omkring rødderne – og om det kan føre til mere næringseffektive og tørkerobuste afgrøder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
