Deloitte

Danske forældre er bekymrede for deres børns sikkerhed på internettet

Del

Mobning og deling af personlige oplysninger gør forældre urolige

Kim Schlyter
Kim Schlyter

København, 11. oktober 2016

Hver dag begiver tusinder af danske børn og unge sig ud på internettet og de sociale medier, og hver dag står forældrene bag ved og ser bekymret til. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Her siger tre ud af fire, at de frygter for deres børns sikkerheds på nettet. Hele ni ud af 10 har truffet nødvendige foranstaltninger.

- Det er absolut forståeligt, at danske forældre bekymrer sig om deres børns færden på internettet. Det gælder både mobning og upassende kontakt med voksne, ligesom det naturligvis gælder datasikkerhed, når børnene fx deler personfølsomme oplysninger, siger Kim Schlyter, der er ekspert i cybersikkerhed i Deloitte.

I alt siger 39 pct. af forældrene i undersøgelsen, at de er bekymrede over mobning på nettet. 27 pct. frygter, at deres børn er ikke er forsigtige nok, når de afgiver personlige oplysninger, mens 20 pct. er bekymrede for datatyveri.

- Uanset om der er tale om følsomme oplysninger, upassende hjemmesider eller mobning på nettet, er det et spørgsmål om at tillære sig nogle gode vaner. Man skal huske, at alt hvad man skriver, deler eller afslører online, meget let kan ende i de forkerte hænder. Desværre er internettet fyldt med folk, der ikke har gode intentioner, siger Kim Schlyter.

Danske forældre er da også opmærksomme på farerne ved at slippe børnene løs på nettet. Ni ud af 10 har taget deres forholdsregler. Fornuftigt, mener Kim Schlyter:

- Forældrene er absolut kommet ind i kampen for at øge sikkerheden, hvilket er ekstremt glædeligt. Hele 67 pct. har talt med deres børn om faren ved at dele personlige oplysninger. 58 pct. har diskuteret god tone på sociale medier, 30 pct. har talt om stærke passwords, og 13 pct. går så langt som til at holde øje med børnenes søgehistorik.

Ifølge Kim Schlyter er det absolut nødvendigt, at man som forælder er opmærksom på børnenes færden på nettet, ligesom det er nødvendigt at hjælpe børnene med at beskytte deres data:

- Lige nu oplever vi massive hackerangreb på både internetsider og sociale platforme i Danmark. Hackerne går målrettet efter alle former for data, der kan anvendes til yderligere berigelseskriminalitet. Derfor bør alle internetbrugere udvise stor forsigtighed. Det gælder både børn og voksne.

Kun 25 pct. af forældrene i undersøgelsen siger, at de ikke er bekymrede for deres børns sikkerhed på nettet.

Fakta:

Er du bekymret for, om dit barn/børn er sikre, når de færdes på internettet?

• 39 pct. er bekymrede for mobning på sociale medier

• 33 pct. er bekymrede for upassende kontakt på sociale medier fra ældre børn eller voksne

• 27 pct. er bekymrede for, at deres barn er uforsigtig i forhold til at afgive personlige oplysninger

• 26 pct. er bekymrede for upassende hjemmesider, fx sex og pornografi

• 20 pct. er bekymrede for tyveri af personlige data

• 20 pct. er bekymrede for, om computeren, tabletten eller telefonen får virus

25 pct. af danske forældre er ikke er bekymrede deres børns sikkerhed på internettet.

Hvilke af følgende ting har du gjort for at sikre, at dit barn/børn er sikre, når de er på internettet?

• 67 pct. har talt med deres barn/børn om afgivelse af personlige oplysning på internettet

• 58 pct. har talt med deres barn/børn om god tone på sociale medier

• 37 pct. har installeret virusbeskyttelse

• 30 pct. har talt med deres barn/børn om nødvendigheden af stærke passwords

• 17 pct. har installeret et internet-filter

• 15 pct. har installeret et program, der kan vurdere websider

• 13 pct. kontrollerer deres barns/børns søgehistorik

• 10 pct. har sat tidsbegrænsninger for brug af internettet

Kun 10 pct. har intet gjort.

Mulighed for flere svar.

Tallene er baseret på interview med i alt 167 forældre, der har hjemmeboende børn mellem 5 og 18 år. Undersøgelsen er gennemført af Epinion for Deloitte.

Nøgleord

Kontakter

Kim Schlyter
Tlf. +45 30 93 44 92
kschlyter@deloitte.dk

Billeder

Kim Schlyter
Kim Schlyter
Download

Vedhæftede filer

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Kim Schlyter er partner i Deloitte og ekspert i data-, it- og cybersikkerhed.

Mød hele Deloittes panel af eksperter på twitter.com/pressepanelet samt på pressepanelet.dk

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum