Danske Fodterapeuter og PKA indgår pensionsaftale

Del
Danske Fodterapeuter og PKA har indgået en aftale, der giver 1.800 fodterapeu-ter mulighed for at tegne pension i PKA.

1.800 fodterapeuter bliver en del af PKA, der i forvejen tæller 300.000 medlemmer inden for sundheds- og socialområdet. PKA vandt udbuddet foretaget af Deloitte om at tilbyde pensioner til de 1.800 fodterapeuter foran en række andre pensionsselskaber. Dermed har PKA taget det første skridt på vej mod målet om at tiltrække flere medlemmer.

Ifølge Tina Christensen, formand for Danske Fodterapeuter, har der været flere årsager til, at valget er faldet på PKA:

”Det har været afgørende for os, at PKA kan tilbyde vores selvstændige og privatansatte medlemmer en frivillig og fleksibel pensionspakke tilpasset deres behov. Samtidig har PKA et stort kendskab til ansatte i sundhedssektoren, så vores 1.800 medlemmer får en pensionspakke, der passer til hele livet. På den måde understøtter PKA fodterapeuternes særlige behov,” siger Tina Christensen.

Hos PKA er adm. direktør Peter Damgaard Jensen meget glad for at kunne byde de nye medlemmer velkommen:

”I PKA har vi implementeret en vækststrategi, som vi mener er nødvendig i en stadig mere konkurrencepræget branche. Jo flere medlemmer, jo mere robust er PKA, og jo større mulighed har vi for at kunne give nuværende og kommende medlemmer kontante fordele i form af høje afkast, lave omkostninger og en konkurrencedygtig forrentning af pensionerne,” fastslår Peter Damgaard Jensen.

Han glæder sig derfor til samarbejdet:

”Jeg er meget glad for at byde Danske Fodterapeuter velkommen i PKA, og jeg er sam-tidig stolt over, at PKA er blevet valgt til opgaven foran andre dygtige pensionsselskaber. Vi ser frem til at tilbyde deres 1.800 medlemmer et konkurrencedygtigt pensionsprodukt med et af markedets bedste afkast,” siger Peter Damgaard Jensen og tilføjer:

”PKA er pensionskasse for forskellige faggrupper, og vi har en klar ambition om at levere pensionsprodukter, der matcher deres behov – uanset om de er offentligt ansatte, privatansatte eller selvstændige.”

Om PKA
• PKA’s medlemmer får et af markedets højeste afkast og har en af markedets laveste administrationsomkostninger.
• PKA har i 2017 skåret yderligere 25 kr. af de gennemsnitlige administrationsomkostninger til 375 kr., hvilket er et fald på 30% på fem år.
• PKA forventer at kunne give medlemmerne 5% i rente pr. år på deres opsparing de næste fem år.
• PKA er medlemsejet og administrerer pensioner for tre pensionskasser inden for social- og sundhedsområdet.
• PKA har 300.000 medlemmer og en samlet formue på ca. 250 mia. kr.
• På tværs af de tre pensionskasser og 11 faglige organisationer bag PKA, er der et fælles ønske om at skabe en pensionsordning, der er målrettet medlemmernes behov.

Kontakter

Michael Dam Andreasen, presse- og kommunikationskonsulent i PKA, 3113 2310, dam@pka.dk

Information om PKA

PKA
Tuborg Boulevard
2900 Hellerup

39 45 45 45

Følg pressemeddelelser fra PKA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PKA

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye