Danmarks Statistik

Danske fædre langt fra EU-kommissionen forslag om fire måneders barsel til mænd

Del
Ligegyldigt om faren var offentligt- eller privat ansat, tog han i 2015 i gennemsnit langt mindre barsel end de fire måneder, som EU-kommissionen vil øremærke til fædrene.

Danske fædre tager i gennemsnit langt mindre fædre- og forældreorlov, end de fire måneder som EU-kommissionen foreslår at øremærke til fædrenes barselsorlov, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nybagte fædre i Danmark – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – var i gennemsnittet 25 dage på forældre- og fædreorlov i 2015. Men også blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var der langt til de 122 dage, som fire måneder svarer til. De holdt i gennemsnit 31 dages barsel.

Hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge tog fædre, der fik barn i 2015, i gennemsnit 30 dages forældreorlov. Hvis kun faren var dagpengeberettiget, tog han i gennemsnit 38 dages orlov.

Offentligt ansatte fædre tager længst barsel

Farens ansættelse havde imidlertid også betydning for, hvor lang tid han gik på orlov i 2015, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik over de omkring 57.500 nye fædre i 2015. (Se tabel nederst.)

Privatansatte fædre tog i gennemsnit 25 dages orlov, hvis begge forældre havde ret til barselsdagpenge, og 32 dages orlov, hvis kun faren var dagpengeberettiget.

Offentligt ansatte fædre modtog til sammenligning barselsdagpenge i 52 dages, hvis begge forældre var berettiget til dagpenge og 70 dage, hvis faren som den eneste havde mulighed for at få barselsdagpenge.

Fædre ansat i det private tog altså i gennemsnit kortere barsel, selvom de var den eneste, der var dagpengeberettiget, end fædre ansat i det offentlige, hvor begge forældre var dagpengeberettiget.

22 pct. tog ingen barsel

Blandt de fædre, der havde ret til barselsdagpenge, valgte 22 pct. barselsorloven fra. Andelen af fædre, der ikke gik på barsel, var med 30 pct. størst blandt dem, hvor moren ikke havde ret til barselsdagpenge. Hvis begge forældre havde mulighed for dagpenge under orloven, valgte 20 pct. af fædrene den helt fra.

Ligesom med længden af orloven gik fædre ansat i den offentlige sektor oftere på orlov end de privatansatte. Kun 9 pct. af de offentligt ansatte fædre valgte fædre- og forældreorloven fra. For de privatansatte var andelen 23 pct.

Mors barsel

Mødrenes barsel var ikke påvirket af deres ansættelse på samme måde som fædrenes. Mødrene gik i gennemsnit på barsel 298 dage, hvis begge forældre var berettiget til barselsdagpenge og 311 dage, hvis kun moren var berettiget. (Se tabel nederst.)

De offentligt ansatte mødre gik i gennemsnit på barsel fire dage længere end de privatansatte, hvis kun moren havde ret til dagpenge under barsel. Til gengæld gik de offentligt ansatte mødre på barsel syv dage mindre, hvis begge forældre havde ret til barsel.

Udsvingene i mødrenes barselsperioder er så små, at det tyder på, at andre faktorer spiller ind på barselslængden.

Fars barsel siden 2007

Ser man på alle fædre – altså også dem, som ikke har ret til barselsdagpenge – steg den gennemsnitlige orlovslængde fra 21 til 25 dage fra 2007 til 2015, viser tal fra Danmarks Statistik. Længden på orloven har dog ligget på 25 dage siden 2010.

Blandt kvinderne er det gennemsnitlige antal dage på barsel faldet fra 242 til 231 fra 2007 til 2015.

Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet har tidligere udgivet denne pjece om fædre- og forældreorlov for forskellige gruppe i 2003-2014.

Fars barsel

  Begge forældre dagpengeberettiget Kun far dagpengeberettiget Far ikke dagpengeberettiget
Ansættelse Fædre med barsel Fædre ingen barsel Gennemsnitlig barsel (dage) Fædre med barsel Fædre ingen barsel Gennemsnitlig barsel (dage) Fædre ingen barsel 
Alle 32.133 8.219 30,0 5.235 2.230  37,9  11.202 
Offentlig ansat 7.402 674 52,0 954 180  70,0  462 
Privat ansat 23.436  6.741  24,9  3.745  1577  32,2  2.587 
Ikke i beskæftigelse  1.295 804  19,3  536  473  32,2   8.153

Mors barsel

  Begge forældre dagpengeberettiget Kun mor dagpengeberettiget Mor ikke dagpengeberettiget
Ansættelse Mødre med barsel Mødre ingen barsel Gennemsnitlig barsel (dage) Mødre med barsel Mødre ingen barsel Gennemsnitlig barsel (dage) Mødre ingen barsel
Alle 40.103 249 298,1 5.072 71 311,2 13.524

Offentlig ansat

20.615 77 295,2 2.236 20 314,9 951
Privat ansat 15.099 92 302,5 1.785 27 310,6 1.170
Ikke i beskæftigelse 4.389 80 297,0 1.051 24 304,4 11.403


Note til tabellerne: Opgørelsen over forældrenes sektor bygger på den registerbaserede arbejdsstyrke i slutningen af november året før barnets fødsel. Der kan således være op til 13 måneder mellem tidspunktet for den registrerede sektor og barnets fødsel.

 

Nøgleord

Kontakter

Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 31 98

Information om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik
Danmarks Statistik
Sankt Kjelds Plads 11
2100 København Ø

39 17 39 17http://www.dst.dk

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye