NEXT Uddannelse København

Danske erhvervsskoler i afrikansk samarbejde om verdensmål og bæredygtighed

Del
Danske snedker- og tømrerelever skal arbejde med bæredygtige løsninger i kenyanske slumkvarterer.
Kathrine Bruun Andersen, NEXT-snedkerelev.
Kathrine Bruun Andersen, NEXT-snedkerelev.

Der skal mere fokus på verdensmål og bæredygtighed i undervisningen på erhvervsskolerne. Derfor har tre danske erhvervsskoler, NEXT Uddannelse København, Rybners og Herningsholms Erhvervsskole, indgået et partnerskab med den kenyanske erhvervsskole Comboni Polytechnic for at lære af hinanden og samarbejde om at udvikle nye bæredygtige arbejdsmetoder og undervisningsmodeller.  

Samarbejdet tager udgangspunkt i tømrer- og snedkerfagene, og alle tre danske partnerskabsskoler sender i februar en delegation af elever og faglærere på et ophold hos den kenyanske erhvervsskole. 

Der skal arbejdes hands-on med bæredygtighed og verdensmål under opholdet, hvor de danske og kenyanske elever sammen skal undersøge, hvordan de med deres faglighed, færdigheder og håndværk kan finde løsninger på lokalbefolkningens udfordringer i slumkvartererne.

Faglærte skal drive grøn omstilling fremad

De nye erfaringer, indsigter og metoder skal bruges i undervisningen på erhvervsskolerne efterfølgende, så den kommende generation af erhvervsskoleelever kan gå forrest som forandringsagenter og blive bedre rustet til at drive den grønne omstilling fremad. 

“Hvis ikke vi prøver nye ting af og er nysgerrige på, hvordan man arbejder med de her ting andre steder i verden, bliver vi ikke klogere eller udvikler os. Vi har ikke alle svarene selv, og jeg tror, at dette projekt kan bidrage med ny viden, nye metoder og inspiration til vores undervisning og arbejde med bæredygtighed og verdensmål,” fortæller Jørgen Richter, uddannelsesleder på snedkeruddannelsen, NEXT Uddannelse København.   

”Projektet skal styrke vores elevers globale udsyn og dannelse i et globalt perspektiv. Samtidig håber vi, at projektet kan være med til at skabe et samarbejde om bæredygtige løsninger på fremtidens klimaudfordringer,” udtaler Karsten Josef Grigel, afdelingschef på Rybners Erhvervsuddannelser.

"Vi tror på, at udsyn giver indsigt og perspektiv for vores elever, når vi besøger en anden kultur i Kenya. I undervisningen er vi nysgerrige på, hvordan den grønne omstilling påvirker os – men ofte med et fokus drevet af danske regler og forhold. For bedre at forstå verden omkring os og udfordre den lokale dagsorden inden for vores fag er vi derfor opsøgende på, hvordan andre anskuer og arbejder med bæredygtighed," siger Jesper Steen Nielsen, uddannelsesleder på tømreruddannelsen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Danske og kenyanske elever skal lære af hinanden

Pilotprojektets undervisningsmodeller skal indeholde læring om både klima- og miljø-, økonomisk-, social- og kulturel bæredygtighed. Derudover er målet også, at de danske og kenyanske elever lærer af hinanden, bliver klogere på hinanden i forhold til forskelle og ligheder, og de ser, hvordan der arbejdes med bæredygtighed og verdensmålene i andre kontekster og kulturer.

Projektet er blevet til i et samarbejde med RCE - Regional Center of Expertise Denmark og FIC – Forum for International Cooperation. Projektet er støttet af Udenrigsministeriet gennem Civilsamfund i Udvikling (CISU).

Nøgleord

Kontakter

Cathrine Saltbæk TverskovPresse- og Kommunikationskonsulent hos NEXT Uddannelse København

Tlf:23285322cst@nextkbh.dk

Billeder

Kathrine Bruun Andersen, NEXT-snedkerelev.
Kathrine Bruun Andersen, NEXT-snedkerelev.
Download
Mathilde Gudrun  Larsen, NEXT-snedkerelev.
Mathilde Gudrun Larsen, NEXT-snedkerelev.
Download
Aske Brink Vilsen, NEXT-snedkerelev.
Aske Brink Vilsen, NEXT-snedkerelev.
Download
Emilie Kallager, NEXT-snedkerelev.
Emilie Kallager, NEXT-snedkerelev.
Download
Ågot Oftedal Hansen, NEXT-snedkerelev
Ågot Oftedal Hansen, NEXT-snedkerelev
Download

Information om NEXT Uddannelse København

NEXT Uddannelse København
NEXT Uddannelse København
Carl Jacobsens Vej 25
2500 Valby

http://nextkbh.dk

Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye