Aarhus Universitet: Arts

Danske daginstitutioner under COVID-19. Ny rapport fra DPU

Del

Danske daginstitutioner har været igennem et turbulent år med COVID-19. Det pædagogiske personale har måttet gå til arbejdet under nogle nye og meget anderledes betingelser, og institutioner har været udfordret af nedlukninger, genåbninger og konstant skiftende retningslinjer. En ny rapport fra DPU har fulgt en række daginstitutioner hen over et år. Den tegner et billede af de danske dagsinstitutioners indsats og betydning under pandemien og de erfaringer, samfundet bør tage med videre.

”Pædagogisk personale og ledelse har befundet sig i en form for undtagelsestilstand igennem det sidste år. Først skulle de lukke alting ned, så skulle de genåbne med meget kort varsel, og siden skulle de løse det pædagogiske arbejde under en lang række sundhedsfaglige restriktioner og skiftende retningslinjer. Det har været et enormt benspænd for de måder, hvorpå man ’plejede’ at varetage de pædagogiske opgaver, men der er også gjort værdifulde erfaringer, som vi bør lære af som samfund”, siger Kirsten Elisa Petersen, der er lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Hun har igennem et år undersøgt daginstitutionernes indsatser og deres betydning under COVID-19 pandemien og peger på en række både positive negative erfaringer. Undersøgelsens resultater er samlet i en ny rapport fra DPU, Aarhus Universitet.

Daginstitutioner under maksimalt pres

Genåbningen i foråret satte daginstitutionerne under et maksimalt pres, da meldingen kom lige før påskehelligdagene.

”Daginstitutionslederne beskriver, hvordan de nærmest arbejdede i døgndrift på at fortolke og implementere de sundhedsfaglige retningslinjer, som jo især handlede om at børnene skulle være i små grupper, krav om meget mere plads til børnene, ekstra rengøring, mere fokus på hygiejne, at forældrene ikke måtte komme ind på institutionerne, og så at børnene gerne skulle opholde sig så meget udenfor som muligt. Lederne og medarbejderne skulle jo samtidig få etableret en pædagogik, der kunne leve op til de retningslinjer”, siger Kirsten Elisa Petersen.

I mange kommuner manglede der fysisk plads til børnene som følge af det større arealkrav pr. barn, og det blev for alvor en organiseringsudfordring for daginstitutionslederne, der i samarbejde med kommunerne skulle finde nye lokationer, hvor nogle af børnene kunne være.

Lederne skulle samtidig omlægge hele arbejdet med henblik på, at det skulle foregå i mindre grupper. De skulle også få nye og ekstra medarbejdere ind ’en masse’. De skulle omorganisere den pædagogiske praksis, så den kunne fungere på nye lokaliteter.

”Samtidig skulle de overholde nogle retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, som hele tiden blev ændret. Der kunne komme beskeder ind kl. 20 om aften fra den kommunale forvaltning om, at nu var der lige kommet nye retningslinjer fra sundhedsmyndighederne, og så rettede de ind og tilpassede praksis efter det frem til næste morgen. De pædagogiske ledere måtte udvise den vildeste form for kreativitet for at kunne løse opgaven”, siger Kirsten Elisa Petersen.

Hun peger på, at lederne, ifølge undersøgelsen, var meget opmærksomme på, at deres personale fulgte retningslinjerne. Men også at en del ledere udtrykte en undren over, at genåbningen skulle foregå på den måde, med så kort tid til at tilrettelægge ændringerne og ikke mindst en manglende klarhed over, hvorvidt der var ressourcer til det ekstra personale.

Forskningsprojektet har ikke kun fulgt den tidlige genåbning i daginstitutionerne i første fase af pandemiens forløb i Danmark, men har som følge af pandemiens udvikling fulgt med i daginstitutionernes arbejde hen over et år. Der var fortsat et enormt pres på daginstitutionerne og medarbejderne igennem efteråret, hvor daginstitutionerne fortsat skulle køre med ekstra medarbejdere hele dagen og samtidig have medarbejdere til at spritte af og gøre rent på kontaktpunkter, og flere steder manglede man ekstra ressourcer til den rengøring, som Sundhedsstyrelsen anbefalede.

”Målet var at fastholde mindre grupper med faste pædagoger, men samtidig var mange institutioner udfordrede af, at der hele tiden var medarbejdere, som skulle til test, hvorefter de skulle blive hjemme i isolation, indtil resultaterne kom. Først da der kom et system med lyntest på plads i løbet af februar, syntes det at lette presset på institutionerne”, siger Kirsten Elisa Petersen og fortsætter:

”Daginstitutionerne forblev åbne under den anden nedlukning, men oplevelsen blandt flere af daginstitutionslederne var, at personalet var meget presset efter næsten et år med mange sundhedsfaglige restriktioner. Det var f.eks. svært at afholde møder og diskutere det faglige arbejde, det var vanskeligt at håndtere de mange pludselige nedlukninger af stuer som følge af stigende smitte, og der har været konstant mangel på personale som følge af smittetryk og testprocedurer. Samtidig peger flere af daginstitutionslederne også på, at i denne periode af pandemien blev også de såkaldt ressourcestærke familier meget pressede hjemme med hjemmearbejde og hjemmeskoling af større børn.”

Positivt med mindre børnegrupper

Fra sundhedsmyndighedernes side var der tale om en overordnet sundheds- og sikkerhedsdiskurs, men den blev så at sige omformet til en pædagogisk udviklingsdiskurs i daginstitutionerne, og det viste sig at have nogle positive effekter for børnene, påpeges det i rapporten.

”Opfattelsen blandt det pædagogiske personale og ledelsen er, at det har været godt for børnene med mindre børnegrupper og faste voksne. Paradokset er, at midt i en genåbning hvor der hele tiden blev lagt vægt på større afstand, så blev der faktisk mulighed for at sikre større både fysisk og psykisk nærvær i de små børnegrupper. Og da børnegrupperne var væsentligt mindre end vanligt, så kunne man også gå længere ind i det pædagogiske arbejde med børnene, end man normalt har mulighed for”, siger Kirsten Elisa Petersen.

I rapporten påpeges det, at muligheden for tættere og mere stabilt samvær med en lille børnegruppe henover dagen vurderes at have været godt for børnene. Nogle børn fik ligefrem nye legerelationer og færre konflikter i løbet af dagen. Det pædagogiske personale oplevede dagen som mere rolig og struktureret med bedre muligheder for at følge børnenes trivsel tæt, og det forhold at aflevering og hentesituationer foregik udenfor betød også, at det pædagogiske personale oplevede mindre uro ved dagens start.

Der var imidlertid også en lang række negative effekter, som træder frem i undersøgelsen. Det pædagogiske personale har oplevet at skulle bruge for meget tid på at håndtere vask af legetøj, håndvask og generel hygiejne, afstandskrav og zoneopdeling af børnenes hverdag. Der var store udfordringer omkring børn, der skulle indkøres eller afsluttes i daginstitution. Der manglede tilstrækkeligt med personale til at kunne udføre de mange nye opgaver, når de skulle følge de skiftende sundhedsfaglige retningslinjer i takt med pandemiens forløb, og det pædagogiske personale har savnet mere kontakt med kolleger og muligheden for faglig udvikling af det pædagogiske arbejde gennem dette år af pandemiens forløb.

Om rapporten

Danske daginstitutioners indsatser og disses betydninger for pædagogisk personale, børn og familier under COVID-19 pandemien 2020/2021 er skrevet af Kirsten Elisa Petersen. Rapporten er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Nøgleord

Kontakter

Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d.
DPU, Aarhus Universitet
Mail: kepe@edu.au.dk
Tlf.: 87151839

Links

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet. 

DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Streamingtjenester vil give dig musik til dit humør og til dit havearbejde29.6.2021 13:28:22 CEST | Pressemeddelelse

Sommer, chill, hygge, madlavning og middag forbinder mange måske med en rigtig hyggelig weekend i sommerhus med vennerne. Det er samtidig eksempler på nutidens musikkategorier på Spotify, der sorterer musik efter lytterens humør og aktiviteter som supplement til de mere traditionelle musikalske genrer som jazz, rock, hiphop og klassisk musik. Vi har talt med lektor i musikvidenskab Mads Krogh.

Digital læringsteknologi kan bane vejen for større engagement hos studerende på videregående uddannelser28.6.2021 10:20:59 CEST | Pressemeddelelse

Under coronakrisen har digital læringsteknologi haft kronede dage på danske universiteter og videregående uddannelser, hvor de studerende er blevet budt på fjernundervisning af hensyn til folkesundheden. Digital læringsteknologi er dog ikke et nyt fænomen, men har stået højt på uddannelsesinstitutionernes strategiske dagsorden de seneste 10-15 år. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ stiller skarpt på potentialer og barrierer i de digitale læringsteknologier ift. at fremme studerendes engagement og motivation på uddannelsen og giver en række konkrete anbefalinger til at arbejde med teknologi i praksis.

’Lær for Livet’ giver anbragte unge mod på ungdomsuddannelse16.6.2021 07:01:24 CEST | Pressemeddelelse

Anbragte børn og unge hører til blandt de mest udsatte, og de klarer sig dårligere end deres jævnaldrende i skolen. Et mindretal af dem består folkeskolens afgangseksamen efter 9. klasse og kommer videre i uddannelsessystemet, men rigtig mange får et voksenliv uden for arbejdsmarkedet og i sidste ende som førtidspensionister. Men læringsprogrammet 'Lær for Livet' har formået at bryde det mønster og få flere anbragte unge videre på ungdomsuddannelser efter folkeskolen. Det viser den afsluttende forskningsrapport om programmet, der netop er udgivet af DPU, Aarhus Universitet.

Fritids- og ungdomsklubber giver tryghed og trivsel til børn og unge efter skoletid8.6.2021 12:28:19 CEST | Pressemeddelelse

Når skoledagen er slut, søger mange danske børn og unge mod deres lokale fritids- eller ungdomsklub. Her kan de kaste sig ud i kreative aktiviteter, få hjælp til lektierne eller blot hænge ud med vennerne og føle sig trygge imens. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ viser, at fritids- og ungdomsklubber kan have en vigtig og positiv betydning for alle børn og unges trivsel og udvikling – og i særlig grad for børn og unge, der befinder sig i udsatte livsforhold.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum