Smartbake.dk

Danske bageriværksættere vinder global aftale med Joe & The Juice

Del
Den danske bagervirksomhed Faber Brød har indgået en stor toårig samarbejdsaftale med Joe & The Juice om at levere kager til kædens mere end 300 cafeer verden over.
Steffen Bagge (th.) og Anders Høy droppede I 2017 deres fuldtidsjobs for at udleve deres fælles passion for bagværk i iværksættervirksomheden Smart Bake. Nu har virksomheden indgået den hidtil største aftale som leverandør af kager til samtlige cafeer i den globale juice-succes Joe & The Juice. Foto: PR.

Det er blot et år siden, at bageriværksætterne bag Smartbake Bakery Group opkøbte den økologiske producent Faber Brød, og nu har virksomheden indgået den hidtil største samarbejdsaftale. I de næste to år skal Faber Brød nemlig levere kager til samtlige 312 cafeer i den verdensomspændende juice-succes Joe & The Juice. Aftalen har en værdi på et betydeligt tocifret millionbeløb og passer perfekt ind i Faber Brøds nye forretningsstrategi.

– Aftalen med Joe & The Juice er en kæmpe sejr for os og noget, som vi er enormt stolte af. Den cementerer samtidig, at vores strategi om at fokusere vores energi på HORECA-sektoren godt kan betale sig. Det er vores hidtil største globale aftale, og det er sådan nogle, vi skal have flere af, fortæller Karsten Leed, der er kommerciel direktør i Smartbake og Faber Brød.

Aftalen dækker over et fast, globalt sortiment på seks forskellige kager, som skal få juicekundernes tænder til at løbe i vand oppe ved disken.

Lækre kager

Særligt de amerikanske kunder har efterspurgt kage som supplement til den friskpressede juice, hvorfor kæden nu har besluttet at udbrede et kagesortiment til samtlige cafeer. Ledelsen i Joe & The Juice ledte derfor efter leverandører, og ud af et felt på seks virksomheder, faldt valget på Faber Brød.

– Vi var ganske imponerede over tilgangen til samarbejdet fra Faber Brød. Vi havde nogle temmelig specifikke ønsker til, hvilke produkter vi ville have i sortimentet, og Faber Brød kunne levere på samtlige af dem. Derudover er deres produkter enormt lækre, og nogle, som vi har stor tiltro til, at vores kunderne bliver glade for, siger Mathias Nielsen, Supply Chain Manager i Joe & The Juice.

Håndværket fortsat i fokus

Den netop indgåede aftale passer som fod i hose på den langsigtede strategi for Faber Brød med at levere bagværk til internationale og voksende kæder. De ekstra midler, som aftalen indbringer, bliver investeret i automatisering af virksomhedens bageri, så Faber Brød på sigt kan være endnu mere konkurrencedygtige på både pris og løsninger. 

– Selv om vi automatiserer bageriet, er det stadig meget vigtigt for os, at vi ikke bliver en fabrik. Vi skal og vil fortsat have det gode bagerhåndværk i fokus. Den nye aftale gør, at vi kan investere yderligere i produktionsapparatet, der vil styrke vores position på convenience- og out-of-home-markedet. I det kommende regnskabsår forventer vi en omsætning på 30 millioner kroner, fortæller Karsten Leed.

Aftalen med Joe & The Juice løber de næste to år, men Faber Brød har fortrinsret til at forlænge aftalen yderligere.

Nøgleord

Kontakter

Karsten Leed
Kommerciel direktør, Smartbake og Faber Brød
(+45) 22 88 90 52
kl@smartbake.dk

Billeder

Steffen Bagge (th.) og Anders Høy droppede I 2017 deres fuldtidsjobs for at udleve deres fælles passion for bagværk i iværksættervirksomheden Smart Bake. Nu har virksomheden indgået den hidtil største aftale som leverandør af kager til samtlige cafeer i den globale juice-succes Joe & The Juice. Foto: PR.
Steffen Bagge (th.) og Anders Høy droppede I 2017 deres fuldtidsjobs for at udleve deres fælles passion for bagværk i iværksættervirksomheden Smart Bake. Nu har virksomheden indgået den hidtil største aftale som leverandør af kager til samtlige cafeer i den globale juice-succes Joe & The Juice. Foto: PR.
Download
Faber Brød, der blev opkøbt af Smart Bake for et år siden, har specialudviklet seks forskellige kager, der bliver produceret i Danmark, frosset ned og distribueret til de mere end 300 cafeer i USA, Europa og ikke mindst Australien. Foto: PR.

Links

Information om Smartbake.dk

Smartbake.dk
Smartbake.dk
Gunnar Clausens Vej 40
8260 Viby

69134430http://www.smartbake.dk

Smartbake Bakery Group leverer friske bageriprodukter til især hotel-, restaurations- og cateringbranchen. Virksomheden er stiftet med ambitioner om at udvikle og innovere fødevarebranchen. www.smartbake.dk og faberbroed.dk

Følg pressemeddelelser fra Smartbake.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Smartbake.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye