Bast og Co.

Dansk virksomhed genopliver Jakobsen Planslibere i Tyskland

Del
Bast & Co. har overtaget alle aktiviteter hos den danske maskinproducent Jakobsen Planslibere, så tusindvis af tyske værksteder igen kan få de hæderkronede Jakobsen-slibere serviceret med originale dele.
Randi Louise Møller har ansvaret for det over 500 kvadratmeter store lager med originale reservedele til Jakobsen Planslibere helt tilbage fra 1940’erne. Foto: PR.
Randi Louise Møller har ansvaret for det over 500 kvadratmeter store lager med originale reservedele til Jakobsen Planslibere helt tilbage fra 1940’erne. Foto: PR.

Siden opstarten i 1942 har Jakobsen Maskinfabrik leveret tusindvis af slibemaskiner til det tyske marked. Maskinerne blev hurtigt kendt for deres kvalitet, hvilket understreges af, at de fleste stadig er i brug på værksteder, fabrikker og i produktioner den dag i dag.

Nu kommer den danske servicevirksomhed Bast & Co. de mange tyske metalarbejdere til undsætning. Specialisterne i service og reparation af værktøjsmaskiner har nemlig overtaget alle aktiviteter i virksomheden og lancerer nu service i hele Tyskland under det officielle navn Jakobsen Planslibemaskiner ApS.

– Vi ved, hvor frustrerende det har været for de mange brugere af Jakobsen Planslibere ikke at kunne finde originale reservedele eller få udført kvalificerede reparationer. Derfor er vi enormt glade for nu at kunne tilbyde fuld service over hele Tyskland under navnet Jakobsen Planslibere. Efter en succesfuld lancering i Danmark er vi nu klar til også at assistere de mange tyske brugere, fortæller Jens Hansen, CEO i Jakobsen Planslibemaskiner og modervirksomheden Bast & Co.

Udover service og reparation på stedet kan Jakobsen Planslibere også transportere ældre maskiner til det 3.000 kvadratmeter store værksted ved Vejle i Danmark, hvor virksomheden udfører en totalrenovering, der indebærer, at maskinen bliver skilt ad, smurt, justeret og samlet igen.

Opkvalificerer medarbejdere

Da Bast & Co. overtog alle aktiviteter i Jakobsen Planslibere, fulgte også et 500 kvadratmeter stort lager med originale reservedele til samtlige maskiner og modeller helt tilbage fra 1940’erne. Samtidig ejer virksomheden alle tegninger og rettigheder til at konstruere nye enkeltdele eller hele maskiner, som eksempelvis den nyudviklede Jakobsen CNC New Line med automatiseret CNC-styring.

– Vi kører hele etableringen i Tyskland på egen hånd uden hjælp fra samarbejdspartnere. På den måde kan vi sikre den optimale kvalitet i vores arbejde. Vi har mange års erfaring med den mekaniske del af maskinerne og har også opkvalificeret medarbejderne på den elektroniske del af maskinerne, så vi kan levere en 360 graders service, forklarer Jens Hansen.

En håndfuld medarbejdere skal sørge for, at satsningen i Tyskland bliver en succes. Simon Bast har ansvaret for service, renovation og reparation, Jens Hansen står for salg af maskiner samt retrofit fra gammel til ny maskine, mens Randi Louise Møller har det fulde overblik over det enorme lager af reservedele.

Nøgleord

Kontakter

Jens Hansen
CEO, Bast & Co. A/S
(+45) 28 44 19 81
jens@bastogco.dk

Billeder

Randi Louise Møller har ansvaret for det over 500 kvadratmeter store lager med originale reservedele til Jakobsen Planslibere helt tilbage fra 1940’erne. Foto: PR.
Randi Louise Møller har ansvaret for det over 500 kvadratmeter store lager med originale reservedele til Jakobsen Planslibere helt tilbage fra 1940’erne. Foto: PR.
Download
Jens Hansen glæder sig til at udvide forretningen med service og salg af Jakobsen Planslibere mod Syd og det store tyske marked. Foto: PR.
Jens Hansen glæder sig til at udvide forretningen med service og salg af Jakobsen Planslibere mod Syd og det store tyske marked. Foto: PR.
Download
Simon Bast har i det seneste år gennemgået en intensiv oplæring i den elektroniske del af de traditionelle planslibere fra Jakobsen. Foto: PR.
Simon Bast har i det seneste år gennemgået en intensiv oplæring i den elektroniske del af de traditionelle planslibere fra Jakobsen. Foto: PR.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Bast og Co.

Bast og Co.
Porschevej 2
7100 Vejle

+45 7585 7366http://www.bastogco.dk/

Jakobsen Planslibemaskiner ApS er en af Danmarks ældste maskinproducenter med tusindvis af maskiner på tyske værksteder. Virksomheden kan tilbyde alle kompetencer som reparation, produktion og vedligehold af planslibemaskiner fra Jakobsen, samt salg af originale reservedele. Virksomheden arbejder med dag-til-dag-udrykning i hele Tyskland. www.jakobsen-dk.dk

Følg pressemeddelelser fra Bast og Co.

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bast og Co.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye