Pegani

Dansk tryllekunstner bygger virksomhed ud af magi og oversavede damer

Del
Med mere end 30 års erfaring indenfor magi, har tryllekunstner Steen Pegani trukket sin del af kaniner op af hatten, men hans måske største trick er den stabile fremgang pegani.dk har opnået med salg af trylleudstyr.
Sidste år sendte Pegani omkring 20.000 pakker med tryllesager til primært Skandinavien, men med den nye dotcom-version er interessen for tryllevarer fra Horsens bragt endnu længere ud i verden. Foto: PR.

Fra de glittede magasiner og papirkatalogers postordreannoncer til moderne e-handel. Det er rejsen som Skandinaviens største tryllebutik, Pegani.dk, har været på. Nu tæller den Horsens-baserede virksomhed kunder fra Stavanger til Shanghai, og firmaet har netop afleveret deres bedste årsregnskab nogensinde.

– Nogle gange niver jeg mig selv i armen over, at min barndomshobby er blevet til det her, siger Steen Pegani og slår ud med armene. At vi kan leve af at sælge tryllestave og klovnenæser og ovenikøbet stadig have det sjovt med det.

Siden virksomhedens spæde start først firserne, hvor Steen Peganis mor blev nødt til at lade sig momsregistrere på vegne af den entreprenante teenager, har virksomheden stille og roligt vokset sig til millionomsætning og tusindvis af trylleartikler, lærebøger og finurlige kortspil på hylderne.

E-handel har sat skub i forretningen

Rejsen fra postordre til e-handel har betydet en stor forskel for den horsensianske magiker, som i dag beskæftiger tre medarbejdere foruden sin kone.

– I starten var særligt trylleartikler meget bundet op på at være solgt gennem postordre, og tirsdag var derfor den helt store dag. Når folk havde kigget de glittede kataloger igennem i weekenden, sendte de bestillingerne om mandagen, og så dumpede de nemlig ind ad vores brevsprække tirsdag, fortæller Steen Pegani.

Sådan er det ikke længere, hvor internettet altid har åbent og ordrerne tikker ind døgnet rundt. Men at vækste fra barndomsværelset og ud til resten af verden kræver både en stor grad af know-how, gejst og passion for det magiske fag. En passion Steen Pegani ser som afgørende for at udvikle magien som kunst og interesse blandt andre.

– Verden er blevet lille og selvfølgelig oplever vi konkurrence på nettet. Der, hvor vi kan gøre en forskel, er med rådgivning og vejledning så kunderne får de helt rigtige remedier i hænderne. Vi bruger en del krudt på finde, udvælge og afprøve det udstyr vi sælger, så vores tryllende kunder får størst mulig succes, forklarer Steen Pegani.

Firmaets kunder tæller lige fra trylleinteresserede 11-årige over professionelle tryllekunstnere og regissører på Det Kongelige Teater. Og siden firmaet sidste år åbnede for den internationale dotcom-version af hjemmesiden, har kunderne fået en endnu større geografisk radius.

YouTube er blevet magiens nye arnested

Det er ikke kun digitaliseringen af salget, som har været med til at drive interessen for kunstarten frem. YouTube og en generelt større vidensdeling blandt tryllekunstnere har betydet, at et bredere publikum har fundet interesse og har kunnet lykkes med magi.

– Vi har aldrig solgt så mange tryllesæt som sidste jul, og jeg hører ofte, at interessen stammer fra noget på YouTube. Trylleriet generelt har udviklet sig fra noget med pailletter og glitter med høj hat, til noget mere moderne, som mange flere folk kan se sig selv i, erklærer Steen Pegani.

Nøgleord

Kontakter

Steen Pegani
Indehaver, Pegani.dk
(+45) 75 62 02 17
Steen@pegani.dk

Billeder

Sidste år sendte Pegani omkring 20.000 pakker med tryllesager til primært Skandinavien, men med den nye dotcom-version er interessen for tryllevarer fra Horsens bragt endnu længere ud i verden. Foto: PR.
Sidste år sendte Pegani omkring 20.000 pakker med tryllesager til primært Skandinavien, men med den nye dotcom-version er interessen for tryllevarer fra Horsens bragt endnu længere ud i verden. Foto: PR.
Download
Steen Pegani er tryllekunstner af profession og selv om det meste af tiden nu går med at være e-købmand, nyder han fortsat at bruge sine evner til at underholde. Sidste år blev det til 70 shows rundt om i landet. Foto: PR.

Links

Information om Pegani

Pegani

Pegani.dk er en dansk tryllebutik med mere end 30 års erfaring inden for salg og optræden. Virksomheden ejes og drives af Steen Pegani, som foruden salg af trylleremedier også selv optræder med shows, teambuilding og events.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye