Dansk Hestevæddeløb ApS

Dansk travhest mod verdenseliten

Del
Den danske travhest Extreme er i weekenden inviteret til verdens største sprinterløb, Elitloppet i Stockholm, hvor der kæmpes om en førstepræmie på gigantiske fem mio. svenske kroner. Og muligheden for den første danske vinder i historien er bestemt til stede.
Extreme og Steen Juul ved en af deres mange fælles triumfer. (Foto: Burt Seeger)
Extreme og Steen Juul ved en af deres mange fælles triumfer. (Foto: Burt Seeger)

72-årige Steen Juul er en levende legende inden for travsporten i Danmark og resten af Norden, og måske bliver hesten Extreme det samme.

Under alle omstændigheder er muligheden til stede, da Steen Juul og kredsen bag den seksårige travhest via invitationen nu i ro og mag kan forberede Extreme til starten i Elitloppet, som afvikles søndag d. 29. maj.

Elitloppet betragtes som det mest prestigefyldte sprinterløb i verden med 16 særligt inviterede travheste fra alle sportens store nationer. Og da Extreme modtog invitationen som den kun femte deltager, indikerer det, at hesten kan blive en af de formodede forgrundsfigurer.

Extreme har via 21 sejre allerede indløbet mere end 2,6 mio. kr., og ud over derbysejren i 2020 har den hidtidige krone på værket været sejren i Europæisk 5 Års Mesterskab i Göteborg i oktober sidste år.

Kontakter

Billeder

Extreme og Steen Juul ved en af deres mange fælles triumfer. (Foto: Burt Seeger)
Extreme og Steen Juul ved en af deres mange fælles triumfer. (Foto: Burt Seeger)
Download

Information om Dansk Hestevæddeløb ApS

Dansk Hestevæddeløb ApS
Dansk Hestevæddeløb ApS
Traverbanevej 10
2920 Charlottenlund

Følg pressemeddelelser fra Dansk Hestevæddeløb ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Hestevæddeløb ApS

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye