Dansk sygeplejerske i Moria: Lejren ligger i aske - og de har ingen vand, mad eller ly
9.9.2020 15:02:32 CEST | Læger uden Grænser (MSF) | Pressemeddelelse
Den græske flygtningelejr Moria brændte ned til grunden natten mellem den 8. og 9. september. Flere end 12.000 mennesker måtte endnu en gang flygte for deres liv, ud på gaderne omkring lejren.
”Vi så ilden sprede sig hele natten. Til sidst stod hele lejren i flammer, mens de mange mennesker forsøgte at komme væk. Børn og forældre i chok. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe dem,” fortæller Marco Sandrone, der koordinerer Læger uden Grænsers hjælpearbejde i Moria.
Læger uden Grænsers danske anæstesisygeplejerske Kamma Skaarup er i Moria lige nu som medicinsk teamleder. Hun fortæller fra resterne af lejren:
”Hele Moria ligger i aske. 12.000 børn og voksne blev evakueret fra lejren og er nu efterladt på gaden uden noget sted at kunne gå hen. De har forsøgt at nå byen, men politiet har blokeret adgangen. Det er 30 grader varmt, solen bager ned, og de har ingen vand, mad eller ly. Det er forfærdeligt og rædselsfuldt.”
Mange sårbare på flugt fra Moria
En stor del af de flygtende er børn og sårbare mennesker, blandt andet uledsagede børn, ældre mennesker, kronisk syge og gravide kvinder.
Læger uden Grænser har siden 2015 drevet en klinik ved Moria, hvor flygtningene kunne få læge- og psykologhjælp. Især behandles traumatiserede og syge børn og ofre for seksuel vold.
Nogle af Læger uden Grænsers medarbejdere beskyttede klinikken mod flammerne natten igennem. Derfor står den heldigvis stadig, og organisationen kan, så snart det er muligt, genoptage sit hjælpearbejde.
Hjælpen skal frem
I Moria har de tusinder af flygtninge levet under dårlige forhold. Lejren blev oprindeligt bygget til at huse omkring 3.000 mennesker, men da der var flest, levede cirka 20.000 mennesker i lejren. Der var hverken toiletter nok eller adgang til rent vand.
Kort tid før branden blev det første tilfælde af COVID-19-smitte i lejren bekræftet, og hele lejren blev sat i karantæne af de græske myndigheder.
Læger uden Grænser er i gang med at få overblik over situationen, så vi kan hjælpe de mange flygtninge, der nu ikke engang har et telt at bo i.
”Det allervigtigste er, at flygtningene kommer i sikkerhed, får ly, mad og vand. Og så skal vi herefter se på det medicinske. Der er mange sårbare folk derude: Kronisk syge, gravide og uledsagede børn,” fortæller Kamma Skaarup.
Nøgleord
Kontakter
Signe Dalgas DamgaardPresseansvarlig
Tlf:41777446sda@copenhagen.msf.dkInformation om Læger uden Grænser (MSF)
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Flere end 35.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Sudan går ind i sit fjerde år i krig: Over 2000 mennesker dræbt i angreb mod lægehjælp15.4.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går krigen i Sudan ind i sit fjerde år med et sundhedsvæsen, der styrer mod kollaps. Vaccinationssystemet er brudt sammen, sygdomsudbrud stiger, underernæring vokser, mens mødre- og børnedødeligheden tiltager. Samtidig er Sudan det land, hvor flest blev dræbt i 2025, mens de modtog eller gav lægehjælp.
Alle internationale Læger uden Grænser-medarbejdere tvunget ud af Gaza4.3.2026 11:47:24 CET | Pressemeddelelse
De israelske myndigheders registreringskrav til internationale NGO’er sætter nu Læger uden Grænsers internationale medarbejdere på porten. Organisationen fortsætter med at yde lægehjælp med lokalt ansatte. Men nødhjælp bliver fortsat blokeret.
Læger uden Grænser vender tilbage til Middelhavet for at redde liv13.11.2025 07:24:00 CET | Pressemeddelelse
Med en mindre, hurtigere redningsbåd end tidligere er den medicinske nødhjælpsorganisation bedre rustet til at redde liv på en af verdens dødeligste migrationsruter.
Læger uden Grænser til statsministeren: ”Danmark må sørge for håndgribelig handling i Gaza”5.9.2025 15:21:49 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har en unik mulighed for at sætte retningen for EU-landene under det danske EU-formandskab. Det skal udnyttes, understregede Læger uden Grænsrs internationale generalsekretær over for statsministeren ved møde.
Læge i Gaza: ”Jeg har aldrig set noget lignende – situationen er mere end kritisk”17.7.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Underernæring har nået sit højeste i Gaza. Nødhjælp er stadig voldsomt begrænset og decideret livsfarlig at modtage. Og EU gør slet ikke nok for at stoppe den brutalitet, der dag for dag bliver værre, lyder det fra Læger uden Grænser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
