Dansk Supermarked Group slår rod med stor online-blomsterhandel

Del

Dansk Supermarked lancerer en ny, stor online blomsterhandel. Konceptet er klart og konkurrencedygtigt: Dét du ser, er dét du får

Nu bliver det endnu nemmere at glæde enten en, man holder af, eller sig selv med en flot og frisk buket blomster.flowr.dk er nemlig Danmarks og Dansk Supermarked Groups nye online-blomsterbutik, og med flowr.dk kan du få sendt blomster direkte fra blomsterbordet til døren.

- Vi har skabt en online blomsterhandel, der har meget konkurrencedygtige priser uden skjulte ekstra udgifter. Friske buketter bundet omhyggeligt samme dag - og en direkte forbindelse mellem billedet på hjemmesiden og buketten ved døren.

Det er kort fortalt filosofien bag flowr.dk, fortæller Peter Kousted, der er ansvarlig for indkøb af alle indendørsblomster i Dansk Supermarked Group.

Skarpere koncept med stort potentiale

Mens det for mange er blevet helt naturligt at shoppe online, har det endnu ikke slået helt an med blomster. Med flowr.dk er det hensigten, at det skal ændre sig. Netop fordi at det man ser på hjemmesiden, er det man modtager ved døren.

- At blomsterne kommer direkte fra gartnerierne til blomsterbinderen betyder samtidig, at kunden altid får friske blomster til priser, der i høj grad er til at komme i nærheden af, pointerer Peter Kousted.

Han fremhæver samtidig buketternes holdbarhed. Når man lægger sin bestilling på flowr.dk, kan buketten bindes og sendes samme dag og kan derfor allerede være klar til levering den følgende dag hos kunden.

- På den måde sikres en høj kvalitet og en buket med lang holdbarhed - og det er netop en af de ting, vi skal være kendte for på flowr.dk, uddyber Peter Kousted.

Ingen skjulte priser

En anden og meget vigtig pointe er fraværet af skjulte priser. På samme måde som billedet på hjemmesiden svarer til den buket, der leveres, er de priser, der er angivet, alt inklusive.

- Det vil sige, at kunden aldrig oplever, at prisen på buketten vokser, fordi der kommer merudgifter til leverance, gaveæske og kort. Det er nemlig inkluderet i vores priser, der i øvrigt ligger lavere end det generelle niveau på markedet, siger Peter Kousted.

flowr.dk er netop gået i luften, og det er allerede nu muligt at bestille på flowr.dk. Ved bestilling inden kl. 13, kan buketten blive leveret helt til døren den følgende dag.




Kontaktinformation

Peter Kousted via Dansk Supermarked - Group Communication på:

Telefon: +45 87 78 50 02

Email: press@dsg.dk

Kontakter

Information om Dansk Supermarked Group

Dansk Supermarked Group
Rosbjergvej 33
8220 Brabrand

87 78 50 00http://dansksupermarked.com/

Dansk Supermarked Group er Danmarks største detailhandelsvirksomhed, der driver kæderne føtex, Bilka, Netto og Salling.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Supermarked Group

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum