displayy.io

Dansk startup sætter strøm til kunsten

Del
Dansk startup displayy.io udfordrer den etablerede kunstscene ved at sætte strøm til malerier og digitale kunstværker

displayy.io lancerer i 2020 en række kunst-skærme i samarbejde med den tidligere Bang & Olufsen designer, Jacob Lindborg. Skærmene kommer på markedet under navnet Moodjii og er bygget til at indgå i moderne hjem og kontorer, hvor kunst af alle former vil kunne komme frem i lyset. Skærmen viser ikke blot en tilfældig blanding af billeder, men er bygget til at fortælle en unik historie med et nyt billede dagligt. 

Er digitaliseret kunst stadig kunst, når det ikke længere er unikum?

Der er mange kulturelle holdninger, normer og principper, når det kommer til kunst, men hvad gør kunst til kunst?

"Kunst er noget som kan bevæge os alle på mange måder og med skærmens virke, ønsker vi at gøre det bredt tilgængeligt, så alle kan opleve effekten", siger co-founder af displayy.io, Henrik Kemp. "Vi ønsker at skabe personlige kunstudstillinger i moderne hjem og/eller kontorer". 

"Vi har skabt et stilrent produkt, som passer elegant ind i både dagligstuer og kontorlandskaber. Det har været vigtigt for mig at designe en kunst-skærm, som både bogstaveligt og symbolsk gav lys til indholdet", siger tidligere B&O designer, Jacob Lindborg. 

"Digital kunst har længe været ude for den generelle befolknings søgelys, da man særligt skal opsøge det i digitale medier. Med vores digitale kunst-skærm kan vi give digitale kunstnere og digitaliserede malerier en plads i alle hjem og større muligheder for at blive udstillet", fortsætter Henrik Kemp. 

Kunst-skærmen er 55” (120x70cm) og fås i 3 forskellige aluminiumsrammer. Den kan beklædes i flere forskellige træsorter, og det er muligt at bestille personlige rammer efter eget ønske. Skærmen sættes til salg fra august 2020 og kommer til at koste 3.995 kr. pr. stk.

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Moodjii Product VideoVideokanal

Nøgleord

Kontakter

Jacob Lindborg
Mobil: +45 6060 7170
E-mail: jacob@displayy.io


Henrik Kemp
Mobil: +45 3152 3236
E-mail: hk@nordicinnovators.dk

Billeder

Links

Information om displayy.io

displayy.io
Gøngehusvej 106
2950 Vedbæk

https://displayy.io

displayy.io er en dansk startup virksomhed med en simpel design vision; at skabe balance mellem funktion, oplevelse og æstetik. Co-founders Jacob Lindborg og Henrik Kemp er begge veteraner inden for startups og design med hver over 20 års erfaring.

Jacob har designet produkter for bl.a. LEGO og Bang & Olufsen. Han er en kreativ kraft, der konstant søger efter simplificering og effektivitet i alle hjørner af hans designproces. Jacob har øje for unikke muligheder og skaber designs, der fanger essensen i displayy.io. 

Henrik har hjulpet europæiske startups med innovation og vækst. Han har set det værste og det bedste i startups og ved, hvordan man undgår de kritiske faldgruber. Henrik er en erfaren serie-entreprenør og den perfekte modpart i displayy.io.

 

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye