Aarhus Universitet Technical Sciences

Dansk solenergi-forsker modtager international hæder

Del
Lektor Marta Victoria ved Institut for Mekanik og Produktion modtager den prestigefyldte Stuart R. Wenham Young Professional Award for sin betydningsfulde forskning i energimodellering og solcellesystemer.
Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen
Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen

Tillykke til lektor Marta Victoria, som har modtaget IEEE-talentprisen Stuart R. Wenham Young Professional Award 2022 ved den 49. fotovoltaiske specialistkonference i Philadelphia i juni. Konferencen afholdes af den internationale nonprofitorganisation Institute of Electrical and Electronics Engineers, IEEE.

Prisen, der regnes for referenceprisen inden for den globale solcelleforskning, gives som hæder for Marta Victorias forskning i solcelleteknologier og modellering af storskala energisystemer.

”Det betyder meget for mig at modtage prisen, og det betyder, at min forskning anses som meget betydningsfuld og relevant for den globale forskning og udvikling inden for området. Det er en stor ære, og jeg var glad for samtidig at blive inviteret som hovedtaler til konferencen, hvor jeg fortalte om de seneste 3-4 år af min forskning, der primært har fokuseret på udfordringerne ved at opnå en høj andel af solenergi i vores energinet,” siger hun.

Marta Victora leder forskningsgruppen Solar Photovoltaics and Energy Systems Modelling ved Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion.

Forskningsgruppens formål er at undersøge fremtidige solcellekoncepter og -systemer, samt hvordan man kan integrere disse i store mængder i energinettet for at afbøde klimaændringer. Gruppens forskning har ført til betydelige bidrag på området, eksempelvis en større forståelse for solcelleteknologiens reelle mulighed som driver for hele den grønne omstilling af vores energisystem.

”Solcelleteknologien har nået en modenhed, der betyder, at vi i dag kan tillade os at stille spørgsmål til omstillingen af vores energisystem, som vi ikke kunne for få år tilbage. Det er en teknologi, der udvikler sig meget hurtigt, og den får meget stor betydning for vores grønne fremtid. Solenergi kan hjælpe med at dekarbonisere vores elektricitet, men også transport- og industrisektoren. Det kan endda bruges til at drive CO2-opsamlingsteknologier,” siger Marta Victoria.

Marta er født og opvokset i den spanske by Murcia og tog sin ingeniøruddannelse på det tekniske universitet i Madrid. Her fik hun interesse for solceller, som hun valgte at lave en ph.d. i. Da hun flyttede til Danmark i 2017 og fik ansættelse som postdoc på Aarhus Universitet, blev hun koblet sammen med danske forskere inden for vindenergi og energimodellering. Og det havde en stor betydning for hendes videre arbejde med solceller:

”Danmark har stor erfaring i at integrere vindenergi i det eksisterende energinet. Den ekspertise kunne jeg begynde at bruge til at forske i bedre at kunne integrere solceller, og det har været en kæmpe inspiration for hele min forskningsmæssige karriere,” siger hun.

Prisen gives som anerkendelse til personer, der har ydet væsentlige bidrag til videnskaben og teknologien inden for fotovoltaisk (solceller) energikonvertering, herunder arbejde med materialer, enheder, moduler og/eller systemer. Prismodtageren er ligeledes førende på området. Prisen uddeles på den årlige IEEE Photovoltaic Specialists konference.

Nøgleord

Kontakter

Lektor Marta Victoria
Aarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion
Mail: mvp@mpe.au.dk
Tlf.: +4522631595

Billeder

Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen
Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen
Download
Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen
Lektor Marta Victoria. Foto: Ida Jensen
Download

Links

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences

Aarhus Universitet Technical Sciences
Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

87150000http://tech.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Nye klimavenlige ingredienser til fødevarer skal komme fra planter10.4.2024 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt skal reducere klimaaftrykket af fødevareingredienser med mindst 33% ved at erstatte æg med plante-baserede ingredienser, som giver god tekstur og smag, der tiltaler forbrugerne og deres pengepung. Projektet er et samarbejde mellem to institutter ved Aarhus Universitet og Ingrediensvirksomhederne Palsgaard A/S og Nexus A/S. Innovationsfonden har investeret 23 mio. kr. i projektet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye