Dansk pres på udviklingsbankerne: I skal leve op til Parisaftalen
27.10.2020 17:28:36 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Særligt i en tid, hvor mange lande er ramt af COVID-krisen og står over for en stor genopbygning, skal der større fokus på klima-rigtige løsninger. Sammen med de andre nordiske lande er Danmarks målsætning, at genopbygningen skal være retfærdig - og ikke mindst grøn. Der kan udviklingsbankerne spille en stor rolle ved at give støtte og finansiering til ambitiøse klimahandlingsplaner i udviklingslandene.
”Klimadagsordenen skal være en integreret del af den globale udviklingsindsats. Udviklingsbankerne skal gå forrest og arbejde for, at udviklingen bliver grøn, frem for sort”, siger Rasmus Prehn.
Det betyder, at bankerne skal bruge langt flere midler på klimafinansiering end de gør i dag. Verdensbanken har en målsætning om at bruge 28% af dens samlede investeringer på klimafinansiering. Men det er for uambitiøst. Flere af de store udviklingsbanker har mål på helt op til 40%.
Danmarks udviklingsminister er fortaler for, at bankerne skal satse på klima som en central del af arbejdet med bekæmpe ulighed og fattigdom. Det kan godt lade sig gøre at få begge dele samtidigt.
”Grønne løsninger og jobs går hånd i hånd. Man kan gøre begge dele på en gang. De grønne investeringer leder til vækst, fordi vi ved, at der skabes flere jobs ved at investere i grøn energi end i fossile teknologier. Desuden er vedvarende energi ofte billigere end sort energi”, siger Rasmus Prehn.
Undersøgelser har vist, at hvis man fx investerer 1 mio. dollars i grøn energi, kan det give 3 gange så mange jobs som 1 mio. dollars investeret i sort energi. Derfor er Danmark fortaler for, at udviklingsbankerne helt skal stoppe med nye investeringer i fossile brændsler.
De grønne investeringer vil også på lang sigt være med til at sikre en bæredygtig udvikling. Mange lande står foran store udfordringer i forbindelse med klimaforandringerne, som kan ødelægge landbrug og drive folk fra hus og hjem. Det risikerer at medføre yderligere fattigdom, ulighed og konflikt.
Ved at skubbe på for de langsigtede, bæredygtige løsninger, kan man skabe et mere stabilt fundament, som også er modstandsdygtigt i krisetider.
Som eksempel på gode grønne projekter, arbejder den Afrikanske Udviklingsbank for at give 250 mio. mennesker adgang til energi i Sahel, ved hjælp af solenergi. Og sammen med Verdensbanken har Afrikabanken desuden været med til at finansiere en af verdens største solcelleparker i Marokko. I konstruktionen af solcelleparken blev 2000 jobs skabt og parken har i dag 100 ansatte. Sådanne initiativer vil vi gerne have flere af.
”Vi skubber på for, at den nye energi, der skabes, er bæredygtig. Så sikrer vi, at millioner af mennesker undgår at blive låst fast til skadelig sort energi - årtier ud i fremtiden ”, siger Rasmus Prehn.
Pressekontakt
THORLEIF RAVNBAK
MOBIL 25749150
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Adgang for pressen ved overdragelsesforretning i Udenrigsministeriet den 3. juni 20263.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ministeroverdragelse i dag i Udenrigsministeriet kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Sal III. Pressen vil have adgang fra kl. 13.00 mod fremvisning af gyldigt pressekort. Pressen skal være på plads senest kl. 14.00.
Fælleserklæring om sikkerhed i Arktis22.5.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De arktisk allierede – Canada, Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - har på et møde i Helsingborg den 22. maj i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet vedtaget en fælleserklæring om sikkerhed i Arktis.
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
