Dansk premiere på Simon Steen-Andersen: Walk the Walk
10.6.2022 14:12:41 CEST | Edition-S | Pressemeddelelse

Værket er skabt til den schweiziske slagtøjskvartet Ensemble This | Ensemble That, og er inspireret af de tidligste eksperimenter og studier af bevægelse. Simon Steen-Andersen dekonstruerer fænomenet gang og transformerer det til teatralsk og musikalsk materiale i en virtuos leg med kausalitet og scenemekanik.
Ifølge Simon Steen-Andersen opstod idéen til Walk the Walk i rask trav på et løbebånd. ”Når jeg så på sin sidemand forestillede jeg mig, at jeg befandt mig i den klassiske film-situation, hvor kameraet følger en gående person fra siden i samme tempo,” forklarer komponisten, og derudaf voksede idéen om en scenisk oversættelse af alt det, der egentlig kun lader sig gøre på film: Kameraføring, klipning, loops, perspektivskift, lydeffekter, voice-dubbing, og så videre … alt sammen med udgangspunkt i det helt hverdagslige og uspektakulære fænomen, at gå.
Simon Steen-Andersen er en pionér i den generation af komponister, der siden årtusindskiftet har lukket omverdenen ind i musikken. Hans værker lever i et felt hvor orkestermusik, videokunst, koreografi, performance, musikteater og installation blandes med blandt andet sampling, spilæstetik og populærkulturelle referencer på overraskende og tankevækkende måder. I Simon Steen-Andersens værker opstår en markant udvidelse af musikken, hvor intet materiale hverken er for fint eller for enkelt til at blive taget under kærlig behandling, skilt ad og samlet på ny.
Simon Steen-Andersen har for længst sikret sig et stort internationalt publikum og har slået døren ind til koncertsale og operahuse verden over. Sidst han var aktuel i Danmark var med den danske førsteopførelse af mastodontværket TRIO, som DR Symfoniorkestret, DR Big Band og DR Koncertkoret opførte i februar 2022. Koncerten blev af flere medier udråbt som intet mindre end en ”musikhistorisk begivenhed”.
Om Walk the Walk
Walk the Walk opføres af Ensemble This I Ensemble That på Takkelloftet i Operaen under festivalen KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival. Værket kan opleves fredag den 17. juni kl. 20 og lørdag den 18. juni kl. 17. Find information og billetter her >>
Udvikling og komposition er bestilt og produceret i et samarbejde mellem Staatsoper Unter den Linden, Musica Strasbourg, Gare du Nord Basel og KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival. Projektet er bl.a. støttet af A.P. Møller Fonden, Louis-Hansen Fonden, SNYK, Statens Kunstfond og Sonning-Fonden.
Om komponisten
Simon Steen-Andersen (f. 1976) er født i Aarhus og bor i dag i Berlin. Han har modtaget en lang række priser og legater, heriblandt SWR Orchestra Prize i både 2019 og 2014, Carl Prisen også i både 2020 og 2015, Mauricio Kagel Music Prize 2017 og Siemens Composers’ Prize 2017, Nordisk Råds Musikpris 2014, Carl Nielsen and Anne Marie Carl Nielsens hæderslegat, 2013. I 2016 blev han medlem af det tyske Akademie der Künste, og i 2018 blev han udpeget som medlem af det svenske Kungliga Musikalska Akademien.
Mere Simon Steen-Andersen på KLANG Festival
Søndag den 12. juni kl. 13 opfører ensemble ReConvert en række af Simon Steen-Andersens værker til en koncert, der henvender sig til børn.
Det foregår i KU.BE på Frederiksberg.
Find mere information om koncerten her >>
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkEva OhrtHead DeputyEdition·S
Tlf:2061 5072eva@edition-s.dkBilleder
Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Intimkoncerter - nye klange på Louisiana20.3.2026 13:33:19 CET | Pressemeddelelse
Intimkoncerter med Danmarks største navne indenfor samtidens kompositionsmusik kan opleves i Bådehuset, hvor Louisiana har inviteret pladeselskab og musikforlag Dacapo Edition·S til at kuratere en række koncerter med fokus på musikkens aktuelle strømninger.
Adrianna Kubica-Cypek fylder 3017.2.2026 13:33:50 CET | Pressemeddelelse
Den 21. februar fylder den danskbaserede, polskfødte komponist Adrianna Kubica-Cypek 30 år. I de senere år har hun markeret sig som en markant stemme i både dansk og international samtidsmusik.
MOTHER SOLDIER - En musikalsk forestilling om moderskab og krig23.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Krig og kvinder betragtes sædvanligvis som modsætninger. Kvinden giver liv, krigen tager liv. Men hvordan værner en mor om det liv, hun har skabt, i en verden der er fuld af krig og kriser - og hvordan ser hendes kamp ud? Mother Soldier er en gribende, musikalsk forestilling af den prisbelønnede danske komponist Sandra Boss og kunstnergruppen Datterselskabet, der udforsker netop dette. Forestillingen kan opleves 17. – 21. februar i Skuespilhuset, København
Edition·S genopdager dansk musikhistorie20.1.2026 15:28:26 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S igangsætter DCM#3, tredje del af serien Danish Classical Music (DCM), der systematisk arbejder for at gøre glemt dansk musik tilgængelig for musiklivet – med særligt fokus på historiske, kvindelige komponister. Projektet er finansieret af Augustinus Fonden og løber over det kommende år.
Edition·S modtager fondsstøtte til omfattende digitalisering af musikalsk kulturarv27.11.2025 11:08:43 CET | Pressemeddelelse
Musikforlaget Edition·S har modtaget generøs støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond til et nyt, stort digitaliseringsprojekt, der skal sikre bevarelsen af mere end 150 års dansk kompositionsmusik. Projektet markerer et afgørende skridt i arbejdet med at dokumentere og gøre en unik musikalsk kulturarv tilgængelig for alle i Danmark og internationalt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




