Dansk pop og rock får sin egen årlige talkfestival - dedikeret til ”Historien bag musikken”

Publikum kommer helt tæt på nogle af dansk musiks største navne gennem de seneste årtier, når Steffen Brandt, Annisette Koppel, Tim Christensen, Flemming Rasmussen og Annika Aakjær sætter ord på deres arbejde med musikken – og på den betydning den har fået for eftertiden.
I en række store artisttalks retter RAGNAROCK mikrofonen mod musikkens mest betydningsfulde kunstnere og tuner ind på afgørende øjeblikke, hvor dansk rock- og pophistorie har taget form.
Ideen fik tv-vært og bladudgiver Clement Behrendt Kjersgaard, der selv er vært ved de enkelte artisttalks:
”Rockmusikkens historie er også historien om det moderne Danmark – og dermed en krønike om alt det, der har drevet os – og gør det endnu. Med ”Historien bag musikken” vil RAGNAROCK og Æra fortælle musikhistorie – ikke fra én vinkel, men fra mange. Vi giver ordet både til musikerne selv, til dem i kulissen og dem bag mixerpultene og - naturligvis - til generationer af fans.”
Helt tæt på de afgørende øjeblikke
På RAGNAROCK er der stor begejstring for ideen om en talkfestival med kunstnernes personlige vinkler på rockhistorien:
”I samtalerne vil vi gerne tæt på de bittesmå, men skelsættende øjeblikke i pladestudier og øvelokaler eller med guitaren derhjemme - og forbinde dem med de større fortællinger om musikkens betydning og hele samfundets udvikling de sidste fire-fem årtier,” fortæller Morten Thomsen Højsagaard, der er museumsdirektør i ROMU, som RAGNAROCK er en del af.
”Den slags samtaler, der kommer helt ind bag facaden, er Clement eminent til. Så vi er meget begejstrede på RAGNAROCK for hans initiativ og glæder os til sammen med ham at tage fat på en ny æra med at fortælle rock- og pophistorie sammen med dem, der skabte musikken.”
Man kan allerede nu købe billet til de enkelte artisttalks, og for en stærkt reduceret billetpris oveni kan publikum også besøge museets udstilling.
Alle de store artisttalks bliver optaget, så de efterfølgende kan ses online, hvor de vil udgøre en musikhistorisk samling af fortællinger om dansk populærmusik, der vil vokse og udvikle sig i de kommende år. Alle, der besøger festivalen, kan også bidrage ved at dele netop deres historier, optaget på video, der dermed vil indgå i et altid voksende digitalt arkiv over vidnesbyrd fra rocken og poppens historie.
PROGRAM
Fredag den 14. april 2023:
13-15: Historien bag musikken med Steffen Brandt (TV-2) - i samtale med Clement Behrendt Kjersgaard
15.30-17.30: Historien bag musikken med Flemming Rasmussen (Sweet Silence Studio) – i samtale med Clement Behrendt Kjersgaard (Bemærk ny tid. Flyttet fra lørdag)
Lørdag den 15. april 2023
10-12: Historien bag musikken med Annika Aakjær - i samtale med Clement Behrendt Kjersgaard
14-16 Historien bag musikken med Tim Christensen (Dizzy Mizz Lizzy, solo) - i samtale med Clement Behrendt Kjersgaard
16-18: Historien bag musikken med Annisette Koppel (Savage Rose) - i samtale med Clement Behrendt Kjersgaard
Bemærk: Historien bag musikken med Flemming Rasmussen er flyttet til fredag.
Tid, sted, pris
14. og 15. april
200 kr./ artisttalk (+ billetgebyr).
Unge 14-29 år (inkl.): 150 kr./ artisttalk (+ billetgebyr)
Ved køb af billet til arrangementet kan samtidig tilkøbes entré til udstillingen til en stærkt reduceret billetpris: 50 kr. (normalpris 110 kr.).
Billetter bestilles på billetto.dk
RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde.
Nøgleord
Kontakter
Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:40 17 84 16mortenth@romu.dkTine MobergProjektmedarbejderROMU
Tlf:29 32 78 79tinemo@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder







Information om ROMU
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Roskilde Domkirke Verdensarvscentret og Kongernes Samling i stort samarbejde30.3.2023 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En netop indgået samarbejdsaftale sikrer, at Kongernes Samling skal være med i udviklingen af det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Bestyrelsesformand for fonden bag centret, Morten Langager, betragter partnerskabet som en blåstempling af visionerne og ser store muligheder for at skabe en helt unik besøgsoplevelse.
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!24.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
I Lützhøfts Købmandsgård kan du i år prøve kræfter med mange af påskens gamle æg-traditioner. Du kan trille dem, farve dem med naturens egne farver eller gå skattejagt efter dem i den gamle gårds kringelkroge. Der er som altid gratis adgang.
Hyggelig påske på Lejre Museum og Tadre Mølle24.3.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien byder på herlige muligheder for påskesjov i Gl. Lejre og omegn. På både Lejre Museum og Tadre Mølle byder ROMU i samarbejde med frivillige på sjove påskeaktiviteter for hele familien – alt sammen i historiske omgivelser.
Påsken rundt på 60 minutter - hyggelig påskesjov i historiske omgivelser24.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I påskeferien kan hele familien tage på besøg i fortidens syv påskedage og prøve kræfter med deres mange udfordringer og opgaver. I hverdagene op mod påske inviterer Færgegården nemlig til det sjove løb: ”Påsken rundt på 60 minutter”, og alle kan være med.
Fra æblerov til rovmord: Foredrag afdækker Venslevrøvernes vilde historie20.3.2023 10:30:11 CET | Pressemeddelelse
I 30 år fik en hel landsby lov til at gå under radaren, mens de snød, stjal og til sidst endte med at dræbe en familie. Mordet fik Venslevs forbrydersyndikat til at kollapse, og i alt 43 mennesker fra den lille by blev dømt for alt fra tyveri til mord. Journalist og forfatter Søren Møgelvang Nielsen opruller historien om Venslevrøverne til et foredrag på Egedal Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum