Plastindustrien

Dansk plastvirksomhed producerer 175.000 ansigtsvisirer om ugen

Del
Plastvirksomheden HN Group i Billund har startet en ny produktion op af ansigtsvisirer. I løbet af en uge kan virksomheden fremstille 175.000 eksemplarer - og HN Group arbejder på at tredoble det antal i den kommende tid.
Sådan ser de nye værnemidler fra HN Group ud.
Sådan ser de nye værnemidler fra HN Group ud.

HN Group A/S i Billund begyndte fredag aften produktionen af ansigtsvisirer til sundhedsvæsenet.

Virksomheden kan producere 25.000 styks i døgnet dvs. 175.000 styks på en uge – og HN Group A/S forventer, at de i løbet af kort tid kan tredoble produktionskapaciteten.

Ambitionen er først og fremmest at efterkomme den danske efterspørgsel på værnemidler, men dernæst er det også planen at hjælpe udlandet.

Fremstillingen af de mange ansigtsvisirer er sket i et tæt samarbejde med folieproducenten Sky-Light i Varde og salgsselskabet Hounisen Laboratorieudstyr fra Skanderborg.

Vores samarbejde rummer mange af de helt rigtige kompetencer i forhold til produktion og distribution af det konkrete værnemiddel. Vores motivation er stor, og vi synes, at det giver god mening på flere niveauer at tilbyde vores hjælp i fællesskab,” fortæller CEO Henrik Nicolajsen, HN Group A/S.

Thomas Drustrup, adm. direktør i brancheorganisationen Plastindustrien, udtaler:

Jeg er virkelig imponeret af, hvordan flere og flere danske plastvirksomheder bidrager til at fremskaffe værnemidler. HN Group har eksempelvis startet en produktion af ansigtsvisirer op fra bunden, mens andre bruger deres internationale netværk til at få andre værnemidler til Danmark. Industrien vil meget gerne medvirke til, at sundhedspersonalet får adgang til de fornødne værnemidler, der nedsætter smitterisikoen.”

HN Group er ISO 13485 medicocertificeret. Virksomheden er specialiseret i teknisk plastproduktion, hvor de sprøjtestøber og thermoformer temner til bl.a. industrielle virksomheder og medicobranchen. Derudover er HN Group medlem af brancheorganisationen Plastindustrien.

Nøgleord

Kontakter

Kontaktinfo på Henrik Nicolajsen (HN Group): 40113152 / hn@hngroup.dk
Kontaktinfo på Thomas Drustrup (Plastindustrien): 29494608 / td@plast.dk.

Billeder

Sådan ser de nye værnemidler fra HN Group ud.
Sådan ser de nye værnemidler fra HN Group ud.
Download

Links

Information om Plastindustrien

Plastindustrien
Vesterbrogade 1 E 3
1620 København

33308630http://www.plast.dk

Plastindustrien vil sikre danske plastvirksomheder optimale rammer for succes ved at klæde dem på til fremtiden, hvor den grønne omstilling er forudsætningen for, at vi passer bedre på vores ressourcer og skaber nye attraktive arbejdspladser. Vores branche tæller over 26.000 jobs, hvilket gør os til en af industriens største underbrancher.

Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye