Dansk organisation rydder miner op efter borgerkrigen i Syrien og Irak
3.4.2019 18:30:00 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
Den 4. april er det international Mine Awareness Day – og trods Danmarks beskedne størrelse nyder vi stor international anerkendelse, når det gælder den krævende opgave med at rykke ud til verdens brændpunkter og fjerne miner og ueksploderet ammunition. Folkekirkens Nødhjælp er blandt verdens førende inden for humanitær minerydning, og nu står organisationen over for en særlig opgave – oprydningen efter borgerkrigen i Syrien og Irak.
Selvom de væbnede kampe ser ud til at være afsluttet, har konflikten efterladt sig et dødbringende spor af miner, skjulte improviserede bomber og lagre af ammunition.
”Arbejdet med at rydde op efter borgerkrigen er én af de største udfordringer vi som organisation har stået over for. Vi rydder jo miner mange steder i verden, men lige her ligger eksplosiver på steder, hvor det kan være svært af forudsige, og i udformninger, som man ikke har fantasi til at forestille sig. Derudover er konflikten jo først lige slut for nylig - nogle vil måske sige, at den endnu ikke er helt afsluttet. Alle de her faktorer gør arbejdet enormt kompliceret og risikabelt, ” siger Jonas Vejsager Nøddekær, International Direktør i Folkekirkens Nødhjælp.
Tusinder af syrere er drevet på flugt fra centrale byer, og flere millioner flygtninge og internt fordrevne venter på at kunne vende hjem. Ifølge FN lever 8,2 millioner nu i områder, der jævnligt rammes af ulykker forårsaget af sprængstoffer. Og det har lange udsigter, før området igen er sikkert. Det vurderes, at rydningsarbejdet først vil være afsluttet om mindst ti år. Mange steder er svære at få adgang til på grund af tonsvis af murbrokker, der skal fjernes med forsigtighed, fordi de kan skjule eksplosiver.
Selv når konflikten kan betragtes som afsluttet, vil krigen formentlig koste liv mange år endnu. Efterladenskaber fra krig dræber nemlig længe efter, at parterne er holdt op med at slås. For tredje år i træk er antallet af ofre for ueksploderet ammunition i Syrien steget. Tusinder er dræbt eller lemlæstet – næsten halvdelen børn. Netop derfor er Folkekirkens Nødhjælps arbejde ikke kun at fjerne eksplosiver. Organisationen informerer også om faren ved dem, og hvad man skal gøre, hvis man opdager sprængfarligt materiale.
”Det er altafgørende for, at et område igen kan komme på fode, at dets indbyggere føler, at det er sikkert at vende hjem, sende deres børn i skole og færdes frit på gader og stræder. Mange tror, at en krig er slut, når det sidste skud er affyret – det er langt fra tilfældet,” siger Jonas Vejsager Nøddekær.
FAKTA
- 4. april er FN’s internationale dag for minerydning. 60 lande i verden har større eller mindre områder, der er forurenet med miner og ueksploderede efterladenskaber fra krig.
- Folkekirkens Nødhjælp begyndte at rydde miner i 1999
- Danmark er ikke bare førende i minerydning, når det gælder udførsel, men også blandt de største donorer i verden, når det gælder støtte til rydning af krigens efterladenskaber og oplysningsarbejde i både Syrien og Irak.
Nøgleord
Kontakter
Jonas NøddekærInternational direktør - Udvikling af programmer og projekter, internationalt
Tlf:29 69 91 21jno@dca.dkInformation om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Hormuz-krisen sender chokbølger gennem verdens fattigste lande29.4.2026 10:11:11 CEST | Pressemeddelelse
En ny rundspørge blandt Folkekirkens Nødhjælps landechefer viser, at forsyningskrisen allerede har katastrofale konsekvenser i fattige og konfliktramte områder.
Historisk opbakning til Folkekirkens Nødhjælp25.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af en hård start på 2025 med lukning af USAID lykkedes det Folkekirkens Nødhjælp at sikre historisk stor opbakning fra danske og internationale samarbejdspartnere og givere
Timbuktu Fonden lancerer fire nye studielegater på hver 25.000 kroner19.3.2026 11:04:34 CET | Pressemeddelelse
I 2026 giver Timbuktu Fonden journalist- og mediestuderende mulighed for at søge studielegater til at rejse ud i verden og rapportere om global udvikling, retfærdighed og ressourcefordeling. Fonden vil årligt uddele fire legater på i alt 100.000.
Folkekirkens Nødhjælp samlede 12,5 millioner ind8.3.2026 17:56:01 CET | Pressemeddelelse
Dagens resultat overgik forventningerne med 1,5 million kroner, oplyser Folkekirkens Nødhjælp efter dagens store landsindsamling.
Midt i valgkamp - partier fra begge fløje samler ind til nødhjælp7.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nødhjælp har ingen farve. Det viser flere politikere og folketingskandidater fra begge fløje, når de søndag går på gaden for at samle ind i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps årlige landsindsamling. Det sker er midt i en valgkamp, hvor besparelser i udviklingsbistanden fylder i debatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
