L&F

Dansk økonomi er punkteret

Del

Det er vigtigt at få gang i investeringerne, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd, mener Landbrug & Fødevarer

Regeringens forventninger til væksten i år er nedjusteret fra 1,9 procent til 1,1 procent, mens forventningen for næste år er 1,7 procent. Det fremgår af dagens Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet

- Dansk økonomi er punkteret, og nu skal vi finde lappegrejet frem, siger Frank Øland, cheføkonom hos Landbrug & Fødevarer.

- Lad os håbe, at det holder denne gang, når regeringen forventer, at opsvinget kommer næste år. Desværre er vi jo blevet skuffet over væksten i dansk økonomi mange gange, tilføjer han.

Frank Øland peger på, at det i sær står skidt til med investeringerne. Der går flere investeringer ud af Danmark end ind i landet.

- Der er et stort behov for at skabe bedre betingelser for investeringer. Det kan for eksempel være gennem lettere adgang til vækstlån og forbedrede afskrivningsregler og fradrag for teknologiinvesteringer, siger Frank Øland.

I landbruget har investeringerne siden 2009 været så lave, at der ikke er investeret tilstrækkeligt i maskiner og produktionsapparatet i øvrigt. Kapitalapparatet bliver derfor nedslidt. Det ser ikke meget anderledes ud, når man ser på de samlede erhvervsinvesteringer i Danmark.

Landbrug & Fødevarer mener derfor, at politikerne skal give mulighed for, at danskerne kan investere en del af deres pensionsopsparinger i små unoterede danske opstartsvirksomheder. 

- I dag placeres et meget stort milliardbeløb i udenlandske værdipapirer, og hvis man kunne flytte en lille del af de midler hjem til Danmark og give mulighed for at de investeres direkte i unoterede virksomheder, så kunne det virkelig understøtte mulighederne for danske iværksættere, siger Frank Øland.

På trods af den manglende vækst, så er beskæftigelsen stigende, viser redegørelsen, og regeringen forventer, at den udvikling fortsætter. 

- Det er selvfølgelig glædeligt, men det er også et problem, at der allerede er begyndende flaksehalse. Der er fx mangel på mejeriingeniører. Der er derfor behov for at øge arbejdsstyrken og i højere grad målrette uddannelserne til erhvervslivets behov. Her og nu er der behov for bedre adgang til kvalificeret udenlandsk arbejdskraft, siger Frank Øland.

Han tilføjer, at personskatterne bør nedbringes. 

- Vores lønkonkurrenceevne står desværre også i vejen for investeringer i Danmark. Der er masser af eksempler på, at den samme produktion kan laves betydeligt billigere i Tyskland end i Danmark – primært pga. lønforskellen, siger Frank Øland

Yderligee kommentarer: Cheføkonom Frank Øland 20123789

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum