Applia Danmark

Dansk og diskret

Del
Danmark producerer hvidevarer til hjem verden over - på en helt anden måde end før.
Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner
Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner

Mange er vokset op med en Nilfisk støvsuger og et køleskab fra Atlas, Gram eller Vestfrost. Komfuret var fra Voss og vaskemaskinen fra Vølund.

I dag er hvidevarerne internationale.

En rundtur, branchemagasinet Hvidvare-Nyt har foretaget i 2018, viser, at Danmark fortsat sætter tydelige fingeraftryk på det globale marked for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater.

"Det danske input er i dag diskret. Design af en produktlinje eller skræddersyede komponenter. Fælles for de danske input er høj kvalitet", siger branchedirektør Henrik Egede fra APPLiA Danmark - producentforeningen for hvidevarer i Danmark. 

Hvidvare-Nyt har fundet seks aktuelle danske fingeraftryk på turen gennem den danske industri:

  • Nilfisk Danmark A/S producerer støvsugere - de fleste uden for Danmark. Virksomheden har produktion og udvikling til det professionelle marked i Hadsund og Lemvig.
  • Thermex Scandinavia A/S producerer emhætter og emfang - primært uden for Danmark. Skræddersyede løsninger dannes med udgangspunkt i fabrikken i Hjørring.
  • Vestfrost Solutions i Esbjerg producerer industrielle køl- og fryseløsninger.
  • Valdemar Birn A/S i Holstebro producerer det nav af støvejern, der udgør bagsiden af alle Asko-vaskemaskiner. 
  • Koreanske LG har valgt den danske designer Torsten Valeur til sin globale Signature-serie.
  • Norske Wilfa har valgt danske DesignIT til Svart Presisjon kaffemaskinen. 

"Dansk produktion spiller en ny rolle. Vi var engang et stort eksportland - især inden for køleskabe og frysere. En dansk ikon-virksomhed som Vestas A/S startede med husholdningsapparater. I dag er vort input smalt, men stolt", siger Henrik Egede fra APPLiA Danmark.

Til gengæld er der igen danske start-ups. Fx. har Lyngby-virksomheden Senserne A/S udviklet en ny, præcis målemetode til mikrobølgeovne.

"Hvis deres teknologi bliver global standard, er det jo Danish Inside", siger Henrik Egede.

Hvidevare-industrien er en multi-milliard forretning, hvor den globale afsætning i både 2016 og 2017 satte rekord.

Nøgleord

Billeder

Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner
Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner
Download
Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner.
Dansk indeni: støbejerns-nav fra Valdemar Birn A/S til alle Asko-vaskemaskiner.
Download

Information om Applia Danmark

Applia Danmark
Applia Danmark
Tuborgvej 5
2900 Hellrup

33369192https://www.applia-danmark.dk/

APPLiA Danmark har sine rødder i FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, FEHA, stiftet som dansk fabrikantforening den 14. december 1960.

I 1967 fik foreningen sin nuværende form, da også importører blev inkluderet.

Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder at arbejde for at omsætningsforholdene til enhver tid er sunde og rationelle, samt at repræsentere medlemmerne i spørgsmål af fælles interesse, såvel overfor omsætningsleddene og disses organisationer som overfor offentlige myndigheder, offentligheden og andre.

FEHA skiftede i april 2018 navn til APPLiA Danmark. APPLiA Danmark er medlem af den europæiske producentorganisation APPLiA Europe.

APPLiA Danmark har 24 medlemsvirksomheder, der markedsfører mere end 40 mærker inden for store og små husholdningsapparater til el og gas.

APPLiA Danmark udfører sine aktiviteter inden for de rammer for informationsudveksling i brancheforeninger, som er givet af Konkurrencestyrelsen. Foreningen overholder desuden det regelsæt for kommunikation i branchen, som er givet af APPLiA Europe.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye