Deloitte

Dansk modebranche i topform er godt rustet til en økonomisk afmatning

Del
Nye nøgletal for modebranchen viser, at både detailhandel og eksport står stærkt over for en mere usikker fremtid. I detailhandlen er det gennemsnitlige driftsresultat steget med 258 procent pr. ansat, og eksporten er på rekordhøjt niveau.
Morten Gade Steinmetz, Deloitte.
Morten Gade Steinmetz, Deloitte.

Den danske modebranche har levet godt på toppen af en højkonjunktur. Det viser nye nøgletal for modebranchen, som revisions- og rådgivningshuset Deloitte offentliggør i dag.

Salget i de fysiske butikker er vendt stærkt tilbage, danskerne fortsætter ufortrødent med onlineshopping, og de væsentligste eksportmarkeder handler i stor stil ind hos de danske modehuse. Derfor fremviser branchen nu stærke regnskaber.

”De danske modevirksomheder kan gå den kommende tid i møde med et solidt afsæt. Branchen har været god til at generere salg og nye muligheder bl.a. i de fysiske butikker, hvor der efter lockdown på ny har været liv og glade dage. Det er et godt udgangspunkt for den nedgangstid, vi forventer forude. For vi kommer ikke uden om, at både verdensøkonomien og forbrugernes vaner kommer til at ændre sig, og samtidig kommer der lovgivning fra EU med omfattende rapporteringskrav til virksomhederne,” siger Morten Gade Steinmetz, brancheleder for mode- og tekstilindustrien i Deloitte.


Skærpet konkurrence

Modebranchen ser nu ind i en tid med skærpet konkurrence, uro på de finansielle markeder og tilpasning af omkostninger i lyset af faktorer som høj inflation. Alligevel mener Deloittes brancheleder ikke, at tilbudskrig og gule skilte er det rette modsvar.

”Med den skærpede konkurrence under finanskrisen i 2008 blev forbrugerne vænnet til en høj prisbevidsthed og tilbudsjagt. At man kunne købe den samme mængde varer, men til en overkommelig pris. Men i dag tænker forbrugerne også på den pris, som klimaet og miljøet betaler. Så måske kan den kommende krise være en løftestang til at vænne forbrugerne til at købe færre, men bedre produkter – og hvor der er fokus på varer med lang levetid,” siger Morten Gade Steinmetz.

Golden days i detail, grøn omstilling i engros

Dykker man ned i nøgletallene, har navnlig detailhandlen haft en gylden periode med en soliditetsgrad på samme niveau som før pandemien. I detail er det gennemsnitlige driftsresultat er steget med 258 procent pr. ansat. Tre ud af fire detailvirksomheder har nu overskud – noget, der kun var tilfældet for 60 procent af detailvirksomhederne i 2017/18. For virksomheder med over halvtreds ansatte præsenterer hele 94 procent af dem overskud.

I engroshandlen er det også gået godt, og forhandlerne viser rekordregnskaber. Eksporten af dansk mode er på sit højeste niveau i fem år, og driftsresultatet pr. ansat er steget med 67 procent. Eksporten er steget med knap 20 procent til de vigtigste eksportmarkeder som Sverige og Tyskland, men her bør man holde øje med udviklingen de næste måneder, fordi usikkerhederne på de udenlandske markeder slår igennem forskudt. I Tyskland rammer energikrisen hårdt, og det kan hurtigt udvikle sig med tilbageholdenhed i forhold til import og efterspørgsel.

Rådet til engrosvirksomhederne lyder derfor på at følge udviklingen tæt, få styr på omkostningerne og lægge en strategi, der kan håndtere usikkerheder. Og selvom branchen ser ind i en usikker periode, må det ikke overskygge de langsigtede perspektiver, hvor der bl.a. skal vises ansvar og bevidsthed omkring aftrykket på kloden.

Allerede fra regnskabsåret 2024/25 træder CSRD i kraft, hvilket betyder, at man skal kunne levere målbare resultater for bæredygtighedsindsatsen. Og her har netop engrosvirksomhederne en væsentlig rolle.

”Engrosvirksomhederne er blandt dem, som virkelig kan gøre en forskel. De bør derfor overveje, hvordan de kan indtænke både miljømæssig og social bæredygtighed i virksomhedsdriften. Det kan bane en grønnere vej for de øvrige led i værdikæden. Engrosbranchen har skala og styrke til at gå forrest i omstillingen af hele branchen,” slutter Morten Gade Steinmetz fra Deloitte.

Læs alle nøgletallene her.

Nøgleord

Kontakter

Morten Gade Steinmetz, brancheleder og partner i Deloitte, tlf. 2361 9804, msteinmetz@deloitte.dk


Anne Rosa Simonsen, pressechef, tlf. 2063 3133, ansimonsen@deloitte.dk

Billeder

Morten Gade Steinmetz, Deloitte.
Morten Gade Steinmetz, Deloitte.
Download

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye