Dansk Metal

Dansk Metals kommunikationschef fylder 40 år

Del
Anders Frederik Gjesing, kommunikationschef i Dansk Metal fylder 40 år den 8. marts 2017. Som kommunikationschef i en af Danmarks mest indflydelsesrige faglige organisationer, er Anders leder af pressearbejdet, medlemskommunikationen og brandingindsatsen i Dansk Metal.

Anders kom til Dansk Metal i 2011, som rådgiver for en af fagbevægelsens sværvægtere - den nuværende forbundsformand Claus Jensen. Senere samme år blev han udnævnt til kommunikationschef og chefredaktør.

Anders er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, 2002, og Executive MBA fra CBS, 2007.

Arbejdet i krydsfeltet mellem kommunikation og politik, har været den røde tråd i Anders' virke. Før sin ansættelse i Dansk Metal har han blandt andet været Public Affairs manager i Danske Bank koncernen og PBS (nu NETS), kommunikationsrådgiver, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri samt direktionssekretær i Ørestadsselskabet. Og under studierne i København arbejdede han hos Socialdemokratiet på Christiansborg, hos Dansk Industri og var tillige formand for Frit Forum, Socialdemokratiske Studerende.

Det er den positive og konstruktive tilgang til Danmarks udfordringer, der gennemsyrer Dansk Metals verdenssyn og kommunikation. Det er stoltheden over faget, og det er dagsordenen ”Danmark som produktionsland”, der sætter retningen. I Dansk Metal er man ikke bange for ny teknologi men mener, det er en del af løsningen - ikke en del af problemet. Robotterne stjæler ikke vores arbejde – tvært imod trækker teknologi produktion hjem fra udlandet og skaber arbejdspladser til medlemmer af Dansk Metal.

Anders sidder i bestyrelsen for Atlantsammenslutningen, der er en uafhængig folkeoplysningsorganisation med det formål at oplyse danskerne om sikkerheds-, forsvars- og udenrigspolitik.

Anders er gift med børnekulturkonsulent Katrine Gjesing, og sammen har de børnene Magnus og Karoline. Fritiden bruges med familien i Dragør, gerne på rejser eller i båden på Øresund – eller når muligheden byder sig på jagt.

Der holdes reception i anledningen af den runde dag, tirsdag 7. marts kl. 14:00 – 16:00 hos Dansk Metal, Molestien 7, 2450 København SV

Billeder

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye