Dansk Metal

Dansk Metals formand valgt som formand for én million nordiske industriansatte

Del
IN – industriansatte i Norden har netop valgt Dansk Metals formand Claus Jensen til at stå i spidsen for samarbejdet mellem de 20 skandinaviske forbund under IN Nordic.

IN – industriansatte i Norden har netop valgt formand for Dansk Metal Claus Jensen som formand på organisationens kongres i Reykjavik.

”Jeg er selvfølgelig stolt over den tillid, man har vist mig, ved at vælge mig til at stå i spidsen for de nordiske organisationer. Ingen steder er fagbevægelsen så godt organiseret, som den er i Norden. Vi har indflydelse og skaber resultater – men det forpligter også. Jeg vil gøre mit til, at fagbevægelsen andre steder i Europa tager ved lære af den nordiske model, så vi fortsat har et åbent Europa, hvor vi handler med hinanden”, siger nyudnævnt formand for IN og forbundsformand i Dansk Metal Claus Jensen.

IN samler alle de forbund, som organiserer ansatte i industrien i de nordiske lande: Finland, Sverige, Danmark, Norge og Island. I alt repræsenterer IN’s 20 medlemsorganisationer omtrent en million medlemmer i industrien. IN organiserer forbund for både arbejdere, tjenestemænd og akademikere inden for sektorerne metalindustri, procesindustri, papir, kemi og energi.

”I IN koordinerer vi sammen vores nordiske kollegaer holdninger og synspunkter til både vores europæiske og globale arbejde. IN er simpelthen grundlaget for vores faglige politiske indflydelse internationalt. Det bliver en fantastisk platform for at fremme både danske og nordiske synspunkter”, siger formand Claus Jensen.

Fakta: Claus Jensen er udover at være forbundsformand i Dansk Metal formand for CO-industri, der forhandler overenskomster for 230.000 ansatte i industrien i Danmark. Det er i kraft af denne post, Claus Jensen er valgt til formand for IN.

For yderligere oplysninger:

Jens Boe Andersen, europapolitisk chef i Dansk Metal, telefon +45 20100109

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon +45 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye