Dansk Metal: Vismandsrapport viser, at Danmark er på vej ud af krisen

Vismændene har netop udgivet deres rapport for ”Dansk Økonomi, forår 2021. Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, mener rapporten endegyldigt slår fast, at dansk økonomi er sluppet nådigt gennem krisen, og at der er grund til optimisme:
”De spritnye nationalregnskabstal, der viser et fald på 1,3 procent i første kvartal 2021, signalerer, at vi endnu ikke er helt ude af krisen. Men jeg deler vismændenes grundlæggende optimistiske syn på udviklingen fremover. Dansk økonomi og den danske model har vist sine store styrke under corona, og der er i mine øjne ingen tvivl om, at hjælpepakker og trepartsaftaler har været med til at holde hånden under dansk økonomi. Det kan vi godt klappe os selv på skulderen over”
De positive takter, der slås an i rapporten, betyder dog også, at vi løbende skal holde øje med om, der er stilleskruer som skal drejes på. Det drejer sig både om forhold som uddannelse og arbejdsmarked. Her er det særligt mangel på faglært arbejdskraft og diskussionen om dagpenge, der spiller en vigtig rolle:
”Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremlagt, at der er store ubalancer på arbejdsmarkedet – og at de kun bliver større frem mod 2030. Faktisk står vi til at mangle 100.000 faglærte om mindre end 10 år. Det er en katastrofe. Vi har talt og talt og talt om det, og intet er sket. Nu må arbejdsgiverne i gang med at tage lærlinge og erhvervsuddannelserne skal simpelthen have et løft, der kan mærkes. Hvis ikke, risikerer vi, at det både går ud over opsvinget, men også den grønne omstilling er i fare” siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Samtidig er dagpengenes dækningsgrad blevet løbende forringet over årene. Det svækker en vigtig brik, nemlig security-delen, i vores højt besungne flexicurity-model. Vismændene har et kort afsnit og et forslag om et konjunkturafhængigt dagpengesystem i den seneste rapport:
”I Dansk Metal er vi meget bekymrede for, hvad den fortsatte udhuling af dagpengenes kompensationsgrad gør ved opbakningen til vores arbejdsmarkedsmodel. Vismændene lufter et forslag om et mere regelbaseret dagpengesystem. Det lyder fornuftigt, og velfærdskommissionen havde et tilsvarende forslag i sin tid. Jeg er dog ikke sikker på, at det kan overleve et møde med virkeligheden. Det medfører nemlig mange spørgsmål, som ikke sådan lige kan besvares” slutter Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal.
Kontakter
Petrine JørgensenPressekonsulent
Pressekonsulent i Dansk Metal
Billeder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum