Dansk Metal: Vismandsrapport understreger hjælpepakkers nødvendighed
20.10.2020 12:00:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Vismændene har netop udgivet deres rapport for ”Dansk Økonomi, efterår 2020”. Dansk Metals formand, Claus Jensen, mener rapporten endegyldigt slår fast, at hjælpepakkerne i forbindelse med corona var nødvendige:
”Vismændene viser jo med al tydelighed, at de mange hjælpepakker og trepartsaftaler har været bydende nødvendige for at holde hånden under beskæftigelsen. Hvis vi skulle se en ny sundhedsmæssig, og dermed en økonomisk, forværring, så skal vi alle være klar til at rykke hurtigt. Det kunne for eksempel være at udbetale resten af feriepengene eller hjælp til de mest udsatte erhverv.”
Rapporten viser, at særligt de eksporterende erhverv er ramte. Belært af finanskrisen mener Dansk Metal, at regeringen og folketinget skal være klar til nye hjælpepakker og initiativer til de eksporterende erhverv:
”Vismændene viser, at særligt eksporterhververene er hårdt ramt. Under finanskrisen tabte vi 80.000 arbejdspladser i industrien hos de samme virksomheder, og her 12 år efter kæmper vi stadig for at få arbejdspladserne tilbage. Belært af finanskrisen, så skal vi gøre hvad som helst for at beholde de arbejdspladser i Danmark,” siger Claus Jensen.
Vismændene har i deres rapport også fokus på klimaet, og hvilke initiativer der er nødvendige for at nå 70 procents-målsætningen:
”I Dansk Metal ser vi også afgifter som et nødvendigt redskab for at nå 70 procents-målsætningen. Vi er dog bekymrede for, at en for hurtig indfasning vil resultere i kraftig forringelse af vores konkurrenceevne. Derfor er forskning og ny teknologi ikke bare vigtig, men altafgørende. Og så skal energiinfrastrukturen udbygges, så overgangen til elbiler reelt også bliver en praktisk mulighed,” slutter Dansk Metals formand, Claus Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
