Dansk Metal: Sørg for at produktionen bliver på europæiske hænder

Det er alfa og omega, at vi i Europa fastholder en stærk produktion, og derfor er det godt, at EU-Kommissionen nu har præsenteret lovforslaget Net-Zero Industry Act.
“Under coronakrisen oplevede vi store problemer med forsyningskæderne. I dag står vi i en energikrise som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Kriserne viser, hvor vigtigt det er at have produktion på eget kontinent. Derfor er det godt, at EU nu lægger op til at styrke den europæiske produktion af grønne løsninger. Det vil sikre fremgang, arbejdspladser og uafhængighed for både Danmark og Europa”, siger EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen.
Europa-Kommissionen har den 16. marts præsenteret udspillet Net-Zero Industry Act, der har til formål at styrke Europas grønne industri. Det skal blandt andet ske ved at fremme grønne nøgleteknologier og sikre hurtigere godkendelsesprocesser. Dermed er der meget andet end statsstøtte i kikkerten, og det glæder Dansk Metal.
”Det har været vigtigt for os, at EU spiller på alle tangenter. Vi er overbeviste om, at en stærk prioritering af grønne nøgleteknologier og hurtigere godkendelser er blandt de vigtigste redskaber i værktøjskassen til at holde EU i den grønne førertrøje i fremtiden. Vi håber naturligvis også, at EU's medlemslande vil sikre en retfærdig social balance, når planen skal ud og virke i de enkelte lande,” siger Johan Moesgaard Andersen.
Johan Moesgaard Andersen noterer sig også med tilfredshed, at den danske regering aktivt har arbejdet for, at lovforslaget har fokus på at fremme grønne fremtidsløsninger som CCS, vindmøller og brint.
“Danmark har et stort potentiale inden for grønne teknologier som CCS, vindmøller og brint. Derfor er det meget positivt, at EU nu går målrettet efter at styrke udviklingen og produktionen af disse teknologier på det europæiske kontinent. Det vil bidrage til at skabe flere danske arbejdspladser inden for den grønne industri,” siger Johan Moesgaard Andersen.
EU’s regeringsledere skal diskutere Kommissionens lovforslag ved et kommende møde i Det Europæiske Råd den 23.-24. marts.
Kontakter
Johan Moesgaard AndersenEU-chef
Tlf:33 63 23 48joma@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Erhvervsuddannelserne får tiltrængt løft – nu skal pengene bruges klogt6.5.2025 21:03:58 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser ny politisk aftale: Klar retning for kvalitet og flere faglige muligheder for lærlingene.
Danmark skal tilbage i førersædet som skibsbyggernation1.5.2025 11:25:48 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser statsministerens udmelding på 1. maj – det er en historisk mulighed for at sikre danske arbejdspladser og styrke forsyningssikkerheden.
Tysk vækstpakke kan skabe næsten 9500 jobs i Danmark30.4.2025 08:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan resultere i næsten 9500 jobs de kommende år, når Tyskland i løbet at det næste ti år øger sine offentlige investeringer med 500 milliarder euro. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Flådeplan er godt nyt for sikkerhed og danske arbejdspladser22.4.2025 15:34:02 CEST | Pressemeddelelse
Det vækker glæde i fagforeningen Dansk Metal, at forsvarsforligskredsen i dag har givet håndslag på, at de kommende skibe til Forsvaret skal bygges i Danmark.
Massiv opbakning til nye overenskomster i Dansk Metal9.4.2025 13:33:47 CEST | Pressemeddelelse
89 procent har stemt ja til de nye overenskomster. Syv ud af 10 har stemt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum