Dansk Metal: Ros til regeringen for at holde hånden under arbejdspladser
29.1.2021 09:11:15 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Coronakrisen kan stadig mærkes hos virksomhederne i Danmark. På et pressemøde fredag formiddag var Dansk Metals formand, Claus Jensen, med til at annoncere, at regeringen styrker virksomhedernes likviditet med initiativer, der sikrer op mod 170 mia. kr. i likviditet:
”Det her er et kapløb med tiden, og det vil være dumt at lade ellers sunde virksomheder gå ned, hvis det kan undgås. Det vigtigste for mig under denne krise har hele tiden været, at vi får holdt hånden under beskæftigelsen. Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen har besluttet sig for at sikre likviditet i virksomhederne for op mod 170 mia. kr.”
Konkret vil regeringen udvide A-skattelåneordningen, udskyde fristen for A-skat og AM-bidrag og lancere en ny momslåneordning, hvor små og mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et beløb rentefrit svarende til den moms, der skal afregnes den 1. marts. Initiativerne vil i høj grad komme de små- og mellemstore virksomheder til gode, hvilket Dansk Metals formand er tilfreds med:
”Når jeg taler med vores tillidsrepræsentanter og medlemmer, så er det tydeligt, at der er stor forskel på virksomhederne. Nogle klarer sig rigtig godt, mens andre - ellers sunde virksomheder - klarer sig dårligt. Typisk ser det dog ud til, at de små- og mellemstore virksomheder er hårdere ramt på likviditeten, og derfor vil disse initiativer komme mange virksomheder, og dermed lønmodtagere, til gode”.
Under finanskrisen mistede Danmark 80.000 arbejdspladser, hvor mange af dem aldrig kom tilbage. Derfor er Dansk Metal glad for, at regeringen og Folketinget via trepartsaftaler og de initiativer, der blev præsenteret i dag, holder hånden under beskæftigelsen:
”Under finanskrisen tabte vi 80.000 arbejdspladser i industrien, og der må vi aldrig nogensinde komme tilbage til. Taber vi først arbejdspladser i industrien, så har vi meget svært ved at få arbejdspladserne tilbage. Man starter ikke bare lige en produktionsvirksomhed igen. Derfor er jeg glad for de mange trepartsaftaler, vi har lavet, og at der nu sikres likviditet for op mod 170 mia. kr. i virksomhederne. Det vil gøre en stor forskel for mange af mine medlemmer og for samfundet,” slutter Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
