Dansk Metal: Regeringens udspil giver en tiltrængt hjælpende hånd til nedslidte
18.8.2020 13:03:09 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag fremlagt deres udspil om ret til en tidlig tilbagetrækning. Dansk Metal roser udspillet, der vil komme nedslidte til gode. Heriblandt mange af Dansk Metals medlemmer.
”Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre noget for de personer, der er nedslidte. Jeg synes, det her udspil er et rigtig godt bud, og det vil forhåbentlig hjælpe rigtig mange nedslidte, der har knoklet i mange år på arbejdsmarkedet. Alle har fortjent en ordentlig seniortilværelse,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Dansk Metal anser udspillet som et vigtigt skridt i en generel indsats for bedre forhold for lønmodtagerne. En indsats, der også omhandler bedre arbejdsmiljø og gode muligheder for at kunne skifte spor.
”Det her er en form for nødvendig symptombehandling, for vi skal jo gerne derhen, hvor folk slet ikke bliver nedslidte af at gå på arbejde. Derfor håber jeg også, at Folketinget og regeringen i forbindelse med det her forslag kommer til at kigge endnu mere på arbejdsmiljø og indsatsen fra Arbejdstilsynet. Samtidig skal vi se endnu mere på efteruddannelse og sporskifte,” siger Claus Jensen, formand for Dansk Metal.
Dansk Metal håber på, at samtlige partier på Christiansborg går konstruktivt ind i forhandlingerne, så der kan landes en bred aftale:
”Det her burde være en kæphest for samtlige partier. I et velfærdssamfund som vores, kan vi altså ikke bare kigge på, når mennesker der har knoklet hele deres liv, ikke kan få en ordentlig seniortilværelse. Derfor håber jeg også på, at de andre partier går konstruktivt ind til forhandlingerne, så vi kan få en bred og holdbar aftale,” slutter formand i Dansk Metal, Claus Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
