Dansk Metal: God bred aftale om genstart af dansk eksport

Dansk Metal, der selv har været en aktiv del af de otte genstartsteams, hilser den nye brede aftale om genstart af dansk eksport velkommen.
”Vores eksportvirksomheder er fuldstændig afgørende for vores velfærdssamfund. De har været hårdt ramt på grund af corona, hvor man har set eksportmarkeder og ordrer forsvinde fra den ene dag til den anden. Vi er glade for aftalen, og særligt er vi glade for det nybryd, der er i aftale om støtte til SMV’erne. De er hårdt ramt på likviditeten, men nu får de mulighed for at søge om tilskud til indkøb af fx ny automatiseringsteknologi og ny software for at styrke virksomhedens eksportsituation og dermed sikre arbejdspladser”, siger Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Særligt de små- og mellemstore virksomheder har været ramt af coronakrisen. Det skyldes blandt andet, at de ikke har digitale salgskanaler og ikke har haft mulighed for at tage til salgsmesser og konferencer i udlandet. Derfor vækker det også glæde hos Dansk Metal, at der har været fokus på netop det aspekt i aftalen, blandt andet gennem nedsatte takster hos Trade Council i 2021, styrket Udenrigsministeriets ”Boots-on-the-ground”-service og ikke mindst en styrkelse af SMV’ernes digitale salg og eksport:
”Mange små- og mellemstore virksomheder har haft ualmindeligt svært ved at få hentet ordrer hjem fra udlandet, fordi deres salgskanaler simpelthen ikke har været digitale nok. Når man så ikke kan komme til salgsmesser og konferencer i udlandet, hvor mange plejer at hive ordrer hjem, så er det svært. Derfor har vi i Dansk Metal længe opfordret til at der skulle ses på det her område, og det er jeg naturligvis glad for nu er sket,” siger Henrik Aarestrup.
Dansk Metal glæder sig over aftalen, men mener stadig der skal være fuld fokus på eksportvirksomhederne:
”Vi så under finanskrisen, at mister vi arbejdspladserne i industrien, så får vi dem aldrig igen. Når først ordrerne og virksomhederne er røget til Kina eller Østeuropa, så får vi svært ved at hive dem tilbage, fordi det kræver meget at starte en ny produktionsvirksomhed. Derfor er det også fuldstændig afgørende, at vi hele tiden holder øje med eksportvirksomhederne, og at politikerne er klar til at gøre hvad der skal til,” slutter Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Virksomheder med ordnede forhold bliver belønnet30.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale belønner virksomheder med ordnede forhold. Dansk Metal roser regeringen for at slå fast, at det er overenskomsterne, der sikrer danske løn- og arbejdsvilkår.
Dansk Metal: NATO’s nye mål skal skabe arbejdspladser i Danmark25.6.2025 14:19:38 CEST | Pressemeddelelse
De nye NATO-mål for oprustning bør bruges til at styrke dansk forsvarsindustri og skabe flere arbejdspladser i Danmark. Det mener Dansk Metal, der repræsenterer ca. 100.000 medlemmer, primært i industrien.
Tillidsfolk: Et stærkt Tyskland er vigtigere end at stoppe USA's toldsatser24.6.2025 09:18:31 CEST | Pressemeddelelse
Flere tillidsfolk vurderer, at den tyske økonomi har større indflydelse på deres virksomhed, end hvis USA øger toldsatserne. Det viser en undersøgelse fra Dansk Metal.
Der er penge i kassen – så drop snak om krigsskat og nedskæringer23.6.2025 11:15:54 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens opjustering af det økonomiske råderum viser, at Danmark har råd til både velfærd, klima og forsvar. Der er ingen grund til at spare på dagpenge eller gennemføre reformer, der rammer almindelige lønmodtagere.
Dansk Metal: Trump skyder sig selv i foden med ny told4.6.2025 12:33:42 CEST | Pressemeddelelse
Den amerikanske fordobling af told på import af stål og aluminium får minimal effekt på danske arbejdspladser. Men regningen kan blive stor for amerikanske forbrugere og industriarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum