Dansk Metal: Forskning kan skabe arbejdspladser
2.11.2018 15:37:32 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Politikerne på Christiansborg har netop afsluttet forhandlingerne om forskningsreserven for 2019. De 1,4 milliarder kroner udmøntes til forskellige typer af forskningsaktiviteter.
I den nye aftale bliver særligt digitalisering samt udvikling af ny og grøn teknologi opprioriteret.
- Vi glæder os meget over, at politikerne har valgt at give udviklings- og demonstrationsprogrammerne et løft. Det er tiltrængt, og inden for især miljø- og energiteknologi har vi rigtig mange danske virksomheder, som er med helt i front. De skaber spændende arbejdspladser til blandt andre vores medlemmer, og tjener mange eksportkroner hjem til Danmark, siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Positivt at Innovationsfonden styrkes
Dansk Metal mener, der er behov for at få løftet den tekniske forskning i Danmark. Vi skal tættere på de lande, vi normalt sammenligner os med, og vi skal understøtte de danske virksomheder i at skabe og fastholde arbejdspladser inden for landets grænser.
Derfor vækker det begejstring i Dansk Metal, at forskningspolitikerne i år netop har prioriteret forskning i ny teknologi og digitalisering.
- Det er rigtig positivt, at Innovationsfonden får et løft. Som bestyrelsesmedlem i fonden ærgrer det mig, at vi må sige nej til at hjælpe mange innovative virksomheder, som kunne skabe nye gode arbejdspladser, fordi kassen for hurtigt er tom. Derfor er jeg glad for at forskningspolitikerne har prioriteret fonden i år, siger Claus Jensen.
- Mange af vores medlemmer arbejder med at udvikle nye robot- og automationsløsninger til virksomheder over hele verden. Derfor synes jeg, det er rigtig positivt, at politikerne har besluttet, at der skal udvikles en national strategi for udvikling af robotteknologi og herunder anvendelse af droner, siger Claus Jensen.
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
Frigørelse af kommunerne må ikke gå ud over de ledige1.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag går beskæftigelsesreformen ind i sin næste fase. I Dansk Metal er man bekymret for, at det økonomiske pres kommer til at vægte over de lediges interesse.
Dansk Metal: Hele passagerafgiften bør gå til grøn luftfart24.6.2026 12:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimarådets nye rapport viser, at vejen mod klimaneutral luftfart kræver massiv teknologiudvikling. Derfor opfordrer fagforeningen Dansk Metal til, at hele provenuet fra den danske passagerafgift øremærkes til forskning, udvikling og opskalering af grøn luftfartsteknologi.
Dansk Metal sænker kontingentet og lancerer ny lønsikring for medlemmer19.6.2026 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal gør det billigere at være medlem og indfører samtidig en ny lønsikring som del af medlemskabet, der giver ekstra økonomisk tryghed, hvis man mister arbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
