Dansk Metal

Dansk Metal: Den sidste snak om krise må forstumme

Del
De seneste nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik løfter væksten i 2016 fra 1,7 procent til 2,0 procent. Ifølge fagforbundet Dansk Metal er det et endegyldigt farvel til enhver snak om krise i Danmark.

Igennem de seneste år har industrien i Danmark oplevet et opsving. Det afspejler sig både i et stigende antal ordrer, flere ansatte på virksomhederne og en meget lav arbejdsløshed blandt medlemmer af Dansk Metal. Med den seneste opjustering af væksttallet fra Danmarks Statistik står det klart, at den danske økonomi er i vækst:

”Vi har været igennem en række opjusteringer af væksttallene, og det viser sig nu, at dansk økonomi allerede i 2016 ramte en vækst på 2 procent. Mange har jo siddet med en fornemmelse af, at det gik bedre ’derude’, end tallene viste, og derfor er det da glædeligt, at Danmarks Statistik nu giver os syn for sagen” siger Thomas Søby, Cheføkonom i Dansk Metal

Beskæftigelsesudviklingen i dansk økonomi har været meget stærk siden bunden i 2013. Det har samtidig betydet, at arbejdsløsheden er faldet betragteligt Der har været et misforhold mellem beskæftigelsesudviklingen og den målte økonomiske vækst.

”Meget tyder på, at der er udfordringer med de eksisterende mål for den økonomiske aktivitet. Ikke kun i Danmark, men også i Danmark. Vi har jo kunne se markante stigninger i beskæftigelsen over de seneste fire år. Og derfor har det undret, at væksten i BNP har været angivet så lavt, som tilfældet har været. Det bliver i en stadig mere globaliseret og digitaliseret verden sværere at måle både den økonomiske aktivitet, men også hvor aktiviteten reelt hører hjemme. På den baggrund er det ikke overraskende, at vi nu igen er vidne til revisioner af nationalregnskabet”, siger Cheføkonom Thomas Søby fra Dansk Metal

Også industrien har været inden i en opgangsperiode de flere år. I Dansk Metal har den sæsonkorrigerede arbejdsløshed de seneste måneder været 2,6 procent. I halvdelen af Dansk Metals lokalafdelinger er arbejdsløsheden nu under 2 procent.

”Med de nye tal må den sidste snak om krise forstumme, og debatten bør i stigende grad fokusere på, hvordan vi fastholder økonomien i et positivt spor. Den store joker bliver udbuddet af tilstrækkelige mængder kvalificeret arbejdskraft, og her er den eneste holdbare løsning en forstærket uddannelsesindsats, så vi kan få flere faglærte ud og arbejde i danske produktionsvirksomheder”, siger cheføkonom i Dansk Metal Thomas Søby.

Yderligere kommentarer:

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal, telefon 30831071

Jens Dissing Munk, pressechef i Dansk Metal, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye