Dansk Metal: Dansk økonomi i højkonjunktur kræver fokus på arbejdskraft
12.10.2021 12:00:00 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Vismændene har netop udgivet deres rapport for ”Dansk Økonomi, efterår 2021. Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen, mener rapporten giver stor grund til optimisme på dansk økonomis vegne:
”Allerede i slutningen af september kunne Danmarks Statistik meddele, at BNP nu lå 1,9 pct. højere end niveauet før krisen. Nu følger vismændene op med en prognose, der taler om vækst på næsten 4 procent i år og 3,6 procent i 2022. Med den høje vækst følger en kraftigt stigende beskæftigelse. Jeg synes, vi skal glæde os over dansk økonomis styrke både før og under corona, og jeg synes i allerhøjeste grad, at den danske model har vist sin styrke under krisen”, siger forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen.
Den store fremgang i beskæftigelsen betyder, at økonomiens kapacitetsgrænse nu testes. Mange virksomheder i industrien melder om mangel på arbejdskraft, og selvom endnu flere oplever mangel på råvarer som et problem, så skal det naturligvis tages alvorligt. Også selvom vi på lange stræk slås med selvskabte problemer, fordi virksomhederne ikke har uddannet nok arbejdskraft ved fx at tage flere lærlinge. Vismændene foreslår, at man sænker beløbsordningen for at tiltrække flere udlændinge. Det forslag støtter Dansk Metal ikke:
”Jeg er ikke imod, at flere udlændinge kommer ind for at arbejde i dansk industri. Vi har behov for, at virksomhederne kan skabe endnu mere vækst, men beløbsgrænsen skal ikke sænkes. Jeg ser snarere et behov for at sanktionere hårdere over for virksomheder, der ikke ansætter lærlinge. Jeg er imidlertid åben overfor, at de virksomheder, der tager et socialt ansvar, skal have en særlig fordel i forhold til nemmere og hurtigere at kunne rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det kan være i form af en særlig ordning, der gør det lettere at rekruttere højtkvalificeret arbejdskraft uden for EU”, siger Claus Jensen.
Derudover er et andet stort tema på fremtidens arbejdsmarked fastholdelse af seniorer og bedre arbejdsmiljø:
”Manglen på arbejdskraft handler både om at uddanne flere lærlinge og om at fastholde seniorerne. I forhold til seniorer er det meget overraskende, at mindre end en tredjedel af industriens tillidsrepræsentanter fortæller, at der er lokalaftaler om seniorordninger på de danske industrivirksomheder. Hvis vi vil have folk til at blive længere på arbejdsmarkedet – og det vil vi – så skal vi passe på de ældre. De kræver fleksibilitet på virksomhederne, og at man koncentrerer sig om at skabe et arbejdsmiljø, der ikke slider folk ned ” slutter Dansk Metals forbundsformand, Claus Jensen.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkPetrine JørgensenPressekonsulent
Pressekonsulent i Dansk Metal
Billeder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: EU-formanden har ret – Europa skal satse mere på teknologi og industri16.9.2026 10:29:52 CEST | Pressemeddelelse
Ursula von der Leyens tale om EU’s tilstand rammer rigtige temaer som sikkerhed, håndtering af kunstig intelligens og konkurrenceevne. Nu skal ordene omsættes til et EU-budget, der styrker Europas teknologi og industri, lyder det fra Dansk Metal.
Industriens virksomheder er blevet mere robuste de sidste fem år13.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Metal viser, at industrivirksomhederne herhjemme har klaret sig overraskende godt de sidste fem år – på trods af inflationskrise og toldkrig.
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

