Dansk Metal

Dansk Metal: Danmark skal helt op i den digitale førerkabine

Del
Produktionsdanmark er afhængig af, at danske virksomheder også er med på teknologitoget i fremtiden. Med anbefalingerne fra 'Digitalt Vækstpanel' er linjerne lagt for en fortsat stærk, teknologisk eksportindustri i Danmark.

Når 'Digitalt Vækstpanel' i dag overdrager sine 33 anbefalinger til regeringen, er det med en klar anbefaling fra blandt andre Dansk Metal til, at Danmark lægger sig endnu mere i selen for at bibeholde sin plads helt fremme i teknologitoget:

”Mit fokus i det Digitale Vækstpanel har været på, hvordan vi får de danske industrivirksomheder, som størstedelen af vores medlemmer arbejder på, til at være helt i front, når det gælder avanceret produktionsteknologi. Det er helt afgørende for at sikre dansk erhvervsliv i en benhård konkurrence. Jeg glæder mig over, at vi i panelet har været enige om, at det er vigtigt at prioritere uddannelse og efteruddannelse”, siger forbundsformand i Dansk Metal og medlem af Digitalt Vækstpanel Claus Jensen.

Forbundsformanden glæder sig også over, at der har været enighed om at styrke den tekniske forskning og sikre gode rammer for erhvervsskolerne:

”Hvis flere unge skal vælge en af de industrirettede uddannelser, som så mange virksomheder efterspørger, så er det vigtigt, at vi investerer i erhvervsskolerne. Derfor er jeg glad for, at et enigt panel anbefaler at geninvestere omprioriteringsbidraget i landets erhvervsskoler, og det håber jeg politikerne bider mærke i”, siger Claus Jensen.

'Digitalt Vækstpanel' afleverer i dag anbefalinger til regeringen i Dansk Metals forbundshus i Sydhavnen i København. Anbefalingerne skal bidrage til, at dansk erhvervsliv kan udnytte potentialerne i digitalisering og ny teknologi til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark.  

”I Metal har vi en vision om, at vi inden for de kommende år fordobler antallet af robotter i de danske produktionsvirksomheder. Ny teknologi giver danske virksomheder en bedre konkurrenceevne, og det betyder flere jobs til danske lønmodtagere og flere eksportindtægter, der bidrager markant til det danske velfærdssamfund”, siger Claus Jensen.

Regeringen vil bruge anbefalingerne fra Digitalt Vækstpanel til at fremlægge en samlet strategi for Danmarks digitale vækst. Derudover skal anbefalingerne bruges i forbindelse med regeringens kommende vækstudspil og arbejdet i 'Disruptionrådet'.

Se mere på www.em.dk/digipanel

Yderligere kommentarer:

Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal og medlem af Digitalt Vækstpanel via pressechef Jens Dissing Munk, telefon 30178874

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye