Dansk Metal bygger boliger til medlemmerne
Dansk Metal opfører nye boliger, som bliver reserveret til medlemmerne og deres børn og børnebørn.

Dansk Metal går nu nye veje for at tilbyde endnu mere værdi for medlemskabet. Fagforeningen bygger nemlig nye boliger ved siden af forbundshuset i Sydhavnen, og de nye kollegie- og studieboliger samt lejligheder bliver som udgangspunkt reserveret til medlemmer og medlemmernes børn og børnebørn.
”Vores medlemmer skal have så meget værdi ud af medlemskabet som muligt. Som medlemsorganisation skal vi altid sikre det bedst mulige afkast til vores medlemmer. Samtidigt skal vi være robuste, hvis der kommer en konflikt på arbejdsmarkedet, så vi har mange forskellige investeringer. Det giver god mening at investere i boliger, som vores egne medlemmer og deres efterkommere kan bo i”, siger formanden for Dansk Metal Claus Jensen.
Finansieringen kommer hovedsageligt fra salget af forsikringsselskabet ALKA, som fagbevægelsen solgte for nogle år siden.
Der kommer ca. 418 kollegie- og studieboliger og 215 lejligheder, som bliver tildelt medlemmer af Dansk Metal - eller deres børn og børnebørn. Der kommer også almene boliger, som bliver etableret som plejecenter.
Boligerne får en attraktiv beliggenhed i den nye del af Sydhavnen, tæt på både den kommende metrostation og havnebad.
Københavns Kommune godkendte den 2. december 2021 den lokalplan, der muliggør byggeriet.
Det officielle første spadestik sker i starten af det nye år. Det er planen, at de første boliger vil kunne tages i brug i 2024.
Så snart det er muligt at skrive sig op til boligerne, får Dansk Metals medlemmer direkte besked i MetalMagasinet og i Metals nyhedsbreve, og det kommer til at fremgå på Dansk Metals hjemmeside.
Læs mere om projektet på sydporten.dk
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 108.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Aftale om nytænkning er et kæmpe gennembrud24.6.2022 13:30:57 CEST | Pressemeddelelse
I dag har regeringen sammen SF, Enhedslisten, DF og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet for løsgængere indgået en aftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.
Ny aftale om CO2-afgifter i industrien sikrer konkurrenceevnen og har høje grønne ambitioner24.6.2022 12:22:30 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal ser mange positive elementer i aftalen om den grønne skattereform, som netop er blevet præsenteret.
Mærsk og Dansk Metal indgår overenskomst13.6.2022 14:27:49 CEST | Pressemeddelelse
Piloterne i Metal Luftfart skal flyve for Mærsks nye luftfragtselskab Maersk Air Cargo. Det kan på sigt give flere hundrede nye pilotstillinger.
Piloterne varsler konflikt mod SAS9.6.2022 14:13:47 CEST | Pressemeddelelse
Overenskomsten mellem SAS og deres piloter udløb den 1. april. Parterne har forhandlet i månedsvis uden at kunne blive enige om en ny aftale. Derfor varsler piloterne nu, at de nedlægger arbejdet. Det vil tidligst kunne træde i kraft fra om 14 dage.
Vismændene: Plads til lønstigninger31.5.2022 12:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Vismændenes rapport viser, hvor vigtig industrien er for dansk økonomi, og at der er plads til lønstigninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum