Dansk Metal: Afgørende at trepartsaftalen om lønkompensation forlænges
16.5.2020 08:10:03 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Dansk Metal, der var en af initiativtagerne til trepartsaftalen om lønkompensation, mener det er bydende nødvendigt, at trepartsaftalen om lønkompensation forlænges. Trepartsaftalen står til at udløbe d. 8. juli.
”Trepartsaftalen sørger lige nu for at holde hånden under 170.000 lønmodtagere , men hvis den ikke bliver forlænget, så frygter jeg, at vi kommer til at se massive fyringsrunder. Det vil være slemt for den enkelte, men i den grad også for hele samfundet,” siger Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Trepartsaftalen om lønkompensation gælder for nuværende fra 9. marts til 8. juli. Dansk Metal foreslår derfor nu, at aftalen forlænges med tre måneder til den 8. oktober:
”Vi kan jo alle se, at vores økonomi er meget hårdt ramt, og hårdere end vi havde forventet. Derfor vil det også være passende at forlænge aftalen med tre måneder. Jeg hører fra mange ude på virksomhederne, at der er stor utryghed om tiden efter d. 8. juli. En forlængelse vil helt sikkert hjælpe på den utryghed for lønmodtagerne, men bestemt også for virksomhederne,” siger Claus Jensen.
Trepartsaftalen om lønkompensation betyder en anseelig udgift for statskassen, men Dansk Metals formand mener, at det bliver endnu dyrere for samfundet på sigt, hvis der ikke handles nu:
”Selvfølgelig er det en dyr fornøjelse, og det ville jo have været utænkeligt i en normal hverdag. Men vi er langt fra en normal hverdag, og jeg er fuldstændig sikker på, at gør vi ikke det her, så bliver det endnu dyrere for samfundet,” slutter Claus Jensen, formand i Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
2035-plan: Forsvarsmilliarder skal skabe danske job24.2.2026 10:19:45 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal bakker op om regeringens investeringer i velfærd og understreger, at de historiske investeringer til materiel til Forsvaret også bør føre til arbejdspladser i Danmark. Der er råd til at genindføre store bededag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
