Udenrigsministeriet

Dansk medlem af NATO’s refleksionsproces

Del
NATO og det tætte transatlantiske bånd er fundamentet for Danmarks sikkerhed og velstand.

NATO er det eneste forum, hvor Europa på daglig basis sidder rundt om bordet med USA og Canada for at drøfte strategiske emner af betydning for vores fælles sikkerhed. NATO’s succes igennem 70 år skyldes ikke mindst Alliancens evne til løbende at tilpasse sig de ændringer i sikkerhedslandskabet og de udfordringer Alliancen står overfor.

På stats- og regeringschefernes møde den 3.-4. december 2019 i London blev det besluttet at igangsætte en refleksionsproces for at styrke NATO’s politiske samarbejde. Som led i processen etableres en bredt sammensat refleksionsgruppe bestående af i alt ti nøje udvalgte personer med særlig viden og erfaring inden for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Ét af medlemmerne bliver den danske chef for Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet Anja Dalgaard-Nielsen.Refleksionsgruppen skal senest i december 2020 levere sine konkrete anbefalinger til de Allierede. Gruppen ventes formelt nedsat på NATO-udenrigsministermødet den 2. april, der for første gang i NATO’s historie afholdes som et virtuelt møde i lyset af den globale COVID-19 pandemi.

Udenrigsminister, Jeppe Kofod, udtaler i den forbindelse:

”Jeg er stolt over, at NATO’s generalsekretær har udpeget Anja Dalgaard-Nielsen som medlem af NATO’s refleksionsgruppe. 

At vi får valgt en dansker til at indgå i refleksionsgruppen, er udtryk for den høje anseelse, Danmark nyder blandt de øvrige allierede. 

Det viser tydeligt, at når der en opgave, der skal løses i NATO, så kigger man mod Danmark. Vi har evnerne, kapaciteten og viljen. Det gælder både, når der er tale om konkrete bidrag, om ledelse og som her, når der skal tænkes nye tanker om, hvordan NATO’s politiske samarbejde kan styrkes fremover.”

Forsvarsminister, Trine Bramsen, udtaler ligeledes:

”Danmark er et kerneland i NATO, og Anja Dalgaard-Nielsen vil kunne sætte et markant dansk fingeraftryk på gruppens arbejde. Som institutchef ved Forsvarsakademiet er hun en meget anerkendt og fagligt stærk profil i det internationale og danske forskningsmiljø. Jeg er glad for, at vores dygtige folk efterspørges i NATO, og jeg håber, at Anja kan være med til at styrke det politiske samarbejde i NATO.”

Forsvarsakademiet er en selvstændig myndighed underlagt Forsvarskommandoen, der varetager uddannelse, forskning og rådgivning inden for militære kerneopgaver. Der kan findes mere information om Forsvarsakademiet på http://www.fak.dk.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye