Dantaxi 4x48 A/S

Dansk løsning til opladning af el-taxier vækker opsigt i udlandet

Del

Udenlandske journalister der beskæftiger sig med grøn omstilling har i de disse uger blikket rettet mod et nyt Dansk intiativ. Et initiativ der tilbyder en løsning på de udfordringer et voksende behov for opladning af de stadig flere el-taxier i København har medført.

På Danhub kan ti taxier lade ad gangen. Kapaciteten er op til 400 taxier i døgnet. (Foto: Dantaxi).
På Danhub kan ti taxier lade ad gangen. Kapaciteten er op til 400 taxier i døgnet. (Foto: Dantaxi).

Grøn teknologi: Det er projektet Danhub, et initiativ der er virkeliggjort gennem et tæt samarbejde mellem ladeoperatøren E.ON og taxiselskabet Dantaxi, der har vakt genklang i udenlandske medier.

Smart løsning

Initiativet har som mål at finde en smart løsning på det voksende behov for opladning af de stadig flere el-taxier i København. På Danhub kan ti taxier lade ad gangen, og det sker med den absolut hurtigste opladning på markedet. Sammenlagt er kapaciteten op til 400 taxier i døgnet. Danhub har dermed givet Københavnerne nemmere adgang til en el-taxi, og samtidig skabt bedre forhold for private elbil-ejere, der ikke i samme grad som tidligere, skal dele de eftertragtede offentlige ladestanderne med taxierne.

40 udenlandske medier har skrevet om det danske initiativ.

Det er særligt medier, der beskæftiger sig med grøn omstilling, el-biler og offentlig transport, der har publiceret nyheder om Danhub. Flere end 40 udenlandske medier har skrevet om det danske initiativ. Det gælder f.eks. Cleantechnica.com, der er det største globale medie for grøn teknologi og har seks millioner månedlige læsere samt Europas førende medie for elektrisk transport: Electrive.com. Udenlandske nyhedsbureauer i USA, Thailand, Iran og Schweiz har ligeledes haft Danhub som nyhed til deres læsere.

På en forklaring for interessen udtaler Dantaxis CEO Carsten Aastrup:

”Jeg tror, at interessen udefra bunder i, at Danhub passer godt ind i fortællingen om ’the Scandinavian way of living”. Hvordan Danhub yder et lille bidrag til at finde bæredygtige løsninger på storbyens problemer. I dette tilfælde hvordan den grønne omstilling i taxibranchen kan løses igennem privat initiativ i samspil med politisk fokus på elbiler og ladeinfrastruktur.”

Den 11. maj åbnede Transportminister Benny Engelbrecht den store ladehub. Placeringen i Københavns sydvestkvarter er valgt ud fra den korte afstand til blandt andet Kastrup Lufthavn, og indtil videre er det kun taxier tilsluttet Dantaxi, der kan lade i hubben. Bliver projektet en succes, planlægger partnerne flere ladeanlæg i København, Aarhus, Aalborg og Odense.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På Danhub kan ti taxier lade ad gangen. Kapaciteten er op til 400 taxier i døgnet. (Foto: Dantaxi).
På Danhub kan ti taxier lade ad gangen. Kapaciteten er op til 400 taxier i døgnet. (Foto: Dantaxi).
Download
Danhub er den største taxi-ladehub i Skandinavien. (Foto: Dantaxi).
Danhub er den største taxi-ladehub i Skandinavien. (Foto: Dantaxi).
Download
Initiativet har givet Københavnerne nemmere adgang til en el-taxi, og samtidig skabt bedre forhold for private elbil-ejere, der ikke i samme grad som tidligere, skal dele de eftertragtede offentlige ladestanderne med taxierne. (Foto: Dantaxi).
Initiativet har givet Københavnerne nemmere adgang til en el-taxi, og samtidig skabt bedre forhold for private elbil-ejere, der ikke i samme grad som tidligere, skal dele de eftertragtede offentlige ladestanderne med taxierne. (Foto: Dantaxi).
Download
CEO Carsten Aastrup Dantaxi ved åbningen. (Foto: Dantaxi).
CEO Carsten Aastrup Dantaxi ved åbningen. (Foto: Dantaxi).
Download
Åbningen den 11. maj var med deltagelse af Transportminister Benny Engelbrecht.(Foto: Dantaxi).
Åbningen den 11. maj var med deltagelse af Transportminister Benny Engelbrecht.(Foto: Dantaxi).
Download

Links

Information om Dantaxi 4x48 A/S

Dantaxi 4x48 A/S
Dantaxi 4x48 A/S
Krogshøjvej 49
2880 Bagsværd

48 48 48 48https://dantaxi.dk/

Om Dantaxi

  • Største taxiselskab – både i Danmark og i København. Selskabet fik sin første el-taxi i 2013.
  • Antallet af el-taxier i selskabet er indenfor det seneste år vokset med 80 % og udgør nu cirka 200. 
  • Et bredt udsnit af elbiler er repræsenteret i Dantaxi. De mest populære el-taxier i selskabet er fra Tesla, Mercedes, Hyundai, Kia og Jaguar.

Om Danhub 

  • Den største taxi-ladehub i Skandinavien.
  • 10 Taxier kan lade samtidig.
  • På Danhub kan op til 400 taxier oplade i døgnet,
  • Lynladerne kan lade op til 300 kW, og derfor vil alle elbiler kunne lade det maximale bilens batteri er gearet til.
  • Placering: Bådehavnsgade 42, København SV.

Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S

Drop løbehjulet hvis promillen er for høj10.7.2022 20:09:58 CEST | Pressemeddelelse

Samarbejdet mellem Dantaxi og TIER udvides. Sommer og sol er for mange lig med fest og socialt samvær samt et glas eller to med familie og venner. Men bliver promillen for høj, skal man holde sig fra løbehjul og i stedet vælge taxi til hjemkørslen. Det mener TIER Mobility og Dantaxi, der råder over hhv. 800 el-løbehjul og 1.000 taxier i København og på Frederiksberg. Tiltaget mellem de tohjulede og de firhjulede hilses velkommen på Rådhuset.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum