Dansk landbrugs fortid, nutid og fremtid
9.5.2023 15:00:15 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Dansk landbrug har en glorværdig historie men står i dag overfor store udfordringer.
Engang var landbrug det dominerende erhverv i Danmark med over 200.000 små familiebrug. Kvæg, svin og planteavl gik op i en højere enhed; dyrene levede af planterne, planterne fik gødning fra husdyrene, og restprodukterne fra oste- og smørproduktionen blev brugt som svinefoder. Erhvervet var dominerende både i kulturlivet og i det politiske liv.
I dag har vi under 8.000 industrialiserede og specialiserede heltidsbedrifter. Næsten ingen har både kvæg og svin. Brugene er store og effektive, men har også en stor gæld og problemer med miljøet.
Fremtidens udfordringer
Foredraget gør rede for denne udvikling fra små familiebrug til det moderne industrialiserede landbrug - og ser på fremtidens mange spørgsmål: Er økologisk drift en mulighed? Er brugene blevet for store til at være familiebrug, eller er de stadig for små til at konkurrere med kæmpebrugene i blandt andet USA? Hvad skal der i det hele taget blive af det danske landbrug?
Aftenens foredragsholder Niels Kærgård er nationaløkonom, jordbrugsøkonom, professor og tidligere overvismand. Foredraget holdes i samarbejde med Grøn Omstilling.
Det foregår torsdag den 22. maj kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Lille Scene. Bestil din gratis billet på www.naesbib.dk. Der vil være kaffe og te til foredraget.
Kontakter
Andreas Lønstrup PoulsenKulturformidler
Tlf:5588 4149alopou@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Litterær gåtur i skoven7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af vandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur i Herlufsholmskoven. Det foregår onsdag den 28. oktober kl. 15.30-17.00.
Tag baby med til bogklub på Næstved Bibliotek5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 21. oktober kl. 10:30-13:00 inviterer Næstved Bibliotek og Mødrehjælpen Næstved til et par hyggelige timer med tips og tricks til dit barns første læsning. Her har baby også mulighed for at prøve bibliotekets nye sansehule, hvor der venter en rolig og stemningsfuld lyd- og lysoplevelse.
Vær med til at vælge årets danske roman2.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer til DR Romanklub, hvor deltagerne sammen med læsere fra hele landet kårer årets bedste danske roman. Vi mødes seks gange fra december til maj med start mandag den 7. december kl. 19.00-20.30.
1.000 års konspirationsteorier1.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyk ned i sammensværgelser, hemmelige sekter og fake news når historiker, journalist og forfatter Ole Retsbo fortæller om konspirationsteorier gennem tiden. Det sker på Næstved Bibliotek torsdag den 22. oktober kl. 19.00-21.00.
Stort bogsalg på biblioteket28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så er det tid til årets store materialesalg på kommunens biblioteker. I perioden mandag den 12. oktober kl. 12.00 til og med søndag den 18. oktober kan du gøre et kup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
