Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstituts direktør skal stå i spidsen for verdensomspændende netværk af europæiske kulturinstitutter

Del

Dansk Kulturinstituts adm. direktør, Camilla Mordhorst er valgt som ny præsident for European Union National Institutes for Culture – også kaldet EUNIC. Det skete til generalforsamlingen i København 30. juni. EUNIC er et verdensomspændende europæisk netværk af kulturinstitutter- og organisationer, der siden 2006 har arbejdet for at styrke internationale relationer gennem kunst og kultur. Camilla Mordhorst bliver som præsident leder af netværkets øverste organ, der repræsenterer 39 kulturinstitutioner, som tilsammen har 136 afdelinger i over 100 lande.

Verden står midt i en eskalerende geopolitisk krise. Komplekse politiske, økonomiske og sociale spørgsmål præger vores nyhedsbillede og vores samfund med en øget polarisering mellem nationer til følge. I en tid, hvor internationale forbindelser bliver mere og mere anstrengte, er det afgørende at skabe stærke samarbejder og netværk, der styrker dialogen og bygger bro mellem lande og kulturer. Det er EUNIC et eksempel på.

EUNIC består af 39 kulturinstitutioner fra alle EU-lande samt Storbritannien og Ukraine. Over 60 ledere fra mere end 27 lande mødtes i weekenden til generalforsamling i København, bl.a. for at vælge en ny bestyrelse. Her blev Dansk Kulturinstituts adm. direktør Camilla Mordhorst udpeget til præsident. 


Camilla Mordhorst om sin udnævnelse til præsident:
”Jeg er enormt glad og stolt over at få muligheden for at stå i spidsen for så stort og vigtigt et netværk som EUNIC. Min ambition er at bruge det kommende år på at gøre EUNIC endnu stærkere – og sikre at både små og store medlemslande får en aktiv rolle. Og så vil jeg gøre en stor indsats for, at Danmark får øjnene op for potentialet i EUNIC. Jeg håber, at både kulturministeriet og udenrigsministeriet kan se – at her er en unik mulighed for at styrke nye og eksisterende forbindelser mellem Danmark og resten af Europa i en anden slags arena – nemlig kulturens. Det gælder ikke mindst i forhold til kulturudvekslingen og forbindelsen med Ukraine, som har brug for så meget støtte som muligt, både her og nu og på sigt til at kunne træde ind i det europæiske fællesskab.” 

Camilla Mordhorst om vigtigheden af internationale kultursamarbejder:
”Vi lever i en tid, der kalder på internationale samarbejder. Klimakrisen og den urolige geopolitiske verdenssituation medfører et stigende behov for at fokusere på at styrke tillid og dialog i Europa. Hvis vi skal komme styrket ud på den anden side, er det altafgørende, at vi hele tiden insisterer på at tale sammen – også på tværs af forskelligheder. Men dialog er en svær disciplin og kommer ikke af sig selv – og netop i forhold til dén udfordring spiller kunst og kultur en afgørende rolle. I kunstens rum kan vi ofte se udover vores forskelligheder og mødes som mennesker. Det kan lyde højtflyvende, men jeg ved, at det virker. Vi har over 80 års erfaring fra felten.”


Klima og kultur på agendaen i København
Et de helt store emner på EUNIC-generalforsamlingen var kulturens rolle i klimakampen. Alle EUNIC-medlemmer arbejder hver især for en mere bæredygtig praksis og laver kunst- og kulturprojekter, som arbejder med klimadagsordenen, men dette arbejde skal accelereres. På Göethe Instituttets initiativ er 34 unge repræsentanter fra kulturinstitutter i hele EU blevet udvalgt for at arbejde sammen om anbefalinger og fælles projekter, der indtænker kunst og kultur som en vigtig medspiller i den grønne omstilling.

Camilla Mordhorst om sit fokus på klimakampen ifm. præsidentskabet:
”Klimakrisen er også en kulturkrise. Tiden for ”business as usual” er forbi. Vi skal gøre noget nyt - både i vores hverdag og på den helt store klinge, og her får vi både brug for kunstens kreative iderigdom og nye kulturelle vaner. Derfor vil et af mine fokusområder være at få klimaomstillingen helt ind i kernen af vores indsatser både som nye mere bæredygtige arbejdsmetoder og med stærke eksempler på, hvordan vi kan skabe forandringer og forny os gennem kunst – og kulturprojekter rundt om i verden.”

Kontakter

Billeder

Tidl. præsident for EUNIC, Johannes Ebert, generalsekretær for Göethe Instituttet, og Camilla Mordhorst.
Tidl. præsident for EUNIC, Johannes Ebert, generalsekretær for Göethe Instituttet, og Camilla Mordhorst.
Download
Direktør for Dansk Kulturinstitut, Camilla Mordhorst, er valgt til præsident for EUNIC. Foto: Anne Kring
Direktør for Dansk Kulturinstitut, Camilla Mordhorst, er valgt til præsident for EUNIC. Foto: Anne Kring
Download

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut er en selvejende organisation, som har arbejdet for at fremme interkulturel dialog og forståelse siden 1940. Med afdelinger i bl.a. Brasilien, de baltiske lande, Indien, Tyrkiet og Kina samt aktiviteter i bl.a. Ukraine, Belarus, Moldova og Georgien er det instituttets ønske at bygge bro mellem Danmark og verden via kunst og kultur. Sammen med lokale partnere gennemfører instituttet mere end 100 kulturprojekter om året, der berører alt fra film, teater og musik til arkitektur, byudvikling og projekter, der fremmer demokratisk udvikling. Dansk Kulturinstitut er ledende partner i flere større programmer, bl.a Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus og Den Ny Demokratifond. Læs mere her: www.danishculture.com

EUNIC

EUNIC (European Union National Institutes for Culture) er et europæisk netværk af kulturinstitutioner, der blev grundlagt i 2006 af seks europæiske kulturinstitutter/organisationer British Council, Dansk Kulturinstitut, Göethe Instituttet, Institut français, det østrigske udenrigsministerium og SICA, forgængeren for DutchCulture. EUNIC arbejder for, at kulturen får en fremtrædende rolle i vores internationale relationer. EUNIC er en strategisk partner for EU og er aktivt involveret i den videre udformning af europæisk kulturpolitik.

Netværket har 39 medlemmer, som dækker samtlige EU-medlemslande, samt Storbritannien og Ukraine. Netværket er organiseret i 136 afdelinger i over 100 lande. EUNICs arbejde er baseret på principperne om, at holdbare kulturelle relationer skabes gennem i dialog, samarbejde og fælles viden. EUNICs kulturbegreb er bredt og omfatter kunst, kreative industrier, udviklingssamarbejde, digitalisering, uddannelse, køn, kulturarv, menneskerettigheder, sprog, social inklusion, sport, bæredygtighed, turisme, ungdom m.m. Læs mere her: www.eunicglobal.eu

Følg pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum indgår samarbejde om at udbrede Grundtvigs tanker globalt30.5.2024 15:17:18 CEST | Pressemeddelelse

Man kan godt have dybe kulturelle rødder samtidig med, at man har udsyn og nysgerrighed på verden. Det er grundtanken i et nyt samarbejde mellem Dansk Kulturinstitut og Grundtvigsk Forum. Sammen har de planer om at udbrede Grundtvigs filosofiske tankesæt internationalt gennem workshops, undervisningsmateriale og foredrag. Første stop er Tyrkiet, hvor fokus er på børn og unge.

Internationalt gaming- og animationsprojekt engagerer unge fra det globale nord og syd i klimakampen27.5.2024 14:43:43 CEST | Pressemeddelelse

”Animated Engagement” er navnet på et nyt samarbejde mellem The Animation Workshop i Viborg og Dansk Kulturinstitut i Brasilien. Sammen har de udviklet et undervisnings- og udvekslingsforløb for danske og brasilianske studerende. Formålet er at engagere de unge i klimakampen gennem gaming, egenproducerede animationsfilm og brug af animation i undervisningssammenhænge. Projektet er støttet af GLOBUS – Puljen for Globalt engagement, Uddannelse og Samarbejde med 1,2 millioner kr.

Dansk Kulturinstitut og Sisters Hope starter verdensturné i Kina24.4.2024 07:33:18 CEST | Pressemeddelelse

En af Danmarks mest anerkendte performancegrupper skal i tæt samarbejde med Dansk Kulturinstitut på en verdensturné. Scenen bliver dog hverken teatre, koncerthaller eller gallerier, men det åbne, offentlige rum. Her skal Sisters Hope udforske og udfolde deres samfundsvision om en mere sanselige og poetisk verden for øjnene af lokale beskuere. Første stop er Kina, hvor de gennemfører en 12 timer lang performativ vandring i området Aranya dér, hvor den kinesiske mur møder havet.

Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyiv fejrer 1-års jubilæum: ”Unge får julelys i øjnene over at kunne være et sted, hvor de kan tænke på noget andet end krigen”16.2.2024 12:47:10 CET | Pressemeddelelse

Den 18. februar fejrer ungdomshuset 1-års jubilæum. Med over 5000 besøgende er huset blevet en platform for demokratisk deltagelse, hvorfra forandringer skabes i samarbejde med de unge, fortæller ungdomshusets leder Julie Arnfred Bojesen, som er i gang med at udvide med endnu et ukrainsk-dansk ungdomshus i havnebyen Mykolaiv.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye