Dansk innovation skal omdanne næringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til værdifuld tang
Forskere fra Københavns Universitet skal i samarbejde med Aarhus Universitet samt en række virksomheder udvikle bæredygtig samproduktion af fisk, rejer og tang.
Over de næste fire år vil de videreudvikle et lukket, bæredygtigt kredsløb på land, som udnytter restnæringsstoffer og CO2 fra reje- og fiskeopdræt til at dyrke højværdi tang til fødevare -og sundhedsindustrien. Projektet hedder SeaFree.
"Projektet har til formål at bruge tangproduktion til at optage og omdanne emissioner fra fiskeopdræt til et højværdiprodukt. Tangen skal bl.a. bruges til kosttilskud, der kan forebygge diabetes og bæredygtig innovation inden for fødevarer. Udover at opsamle emissioner som ellers ville være udledt til atmosfæren og vandmiljøet er den producerede tang både sund og fuld af umamismag,” siger professor Marianne Thomsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
40 fods container laver tang på en uge
Projektet er finansieret af Innovationsfonden med 14,4 millioner kroner og sker i samarbejde med virksomhederne Pure Algae, DryingMate, Food Diagnostics, Sigrid Therapeutics, XOventure GmbH/Rigi Care, KOST, SOF Odden Caviar og HanseGarnelen.
Et 40 fods container-anlæg med otte store 1000 liters tanke er hjertet i innovationsprojektet. Containerløsningen er en såkaldt PlugNPlay teknologi med stort eksport potentiale. Ved at kombinere saltvand, CO2 og næringsstoffer med LED-lys omdanner løsningen ingredienserne til tang på kun en uge, hvilket giver en ekstrem kort høstperiode.
”SeaFree repræsenterer det nyeste inden for recirkuleringsteknologi til landbaseret reje- og fiskeopdræt. Udover at fange emissioner recirkulerer systemet også overskudsvarme fra anlæggene til Plug'n'Play teknologien. Projektet omfatter nemlig udviklingen af en ny teknologi, der gør det muligt at bruge denne overskudsvarme til at tørre den tang, der sælges til sundhedsindustrien. På den måde bidrager SeaFree til en mere bæredygtig og effektiv produktion,” siger Marianne Thomsen.
Kan blive et eksporteventyr
Slutproduktet består dermed af klimavenlige fisk og rejer og en sund tangart, kaldet søsalat, som er rig på både fibre og protein. Søsalaten skal ud over fremstilling af forskellige kosttilskud også bruges som grønt tilbehør, når folk køber fisk.
”En del af projektet handler også om at udvikle opskrifter som skal øge kendskabet til anvendelse af tang som ingrediens i velsmagende middagsretter ude hos forbrugeren,” siger professor Marianne Thomsen.
Ifølge hende er der et stort potentiale i at opdrætte fisk og dyrke tang på den måde, som SeaFree har tænkt sig at gøre. For hvis alle verdens landbaserede reje- og fiskeopdræt implementerede metoden, ville det kunne reducere de globale fødevaresystemers klima-aftryk markant.
Derfor kan kombinationen af fiskeopdræt og tangdyrkning i lukkede systemer meget vel udvikle sig til et nyt eksporteventyr for Danmark.
”På globalt plan vil man kunne implementere teknologien der markedsføres under navnet ”SeaFree Synergy Solutions” alle steder i verden, og miljøgevinsterne ved teknologien er ikke til at tage fejl af. ”Vi har allerede nu kontakt til Sydkorea, som er meget interesserede i teknologien og i hvordan projektet udvikler sig,” slutter hun.
Nøgleord
Kontakter
Marianne Thomsen
Professor
Institut for Fødevarevidenskab
Københavns Universitet
Mail: mth@food.ku.dk
Mobil: +45+ 22292627
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Verdens tundra udleder overraskende mere CO2, når det bliver varmere17.4.2024 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KLAUSULERET TIL DEN 17. APRIL KL. 17:00 Når det bliver varmere, vil den arktiske tundrajord formentlig frigive 30% mere CO2, end den gør i dag. Og det er næsten fire gange mere, end hvad man tidligere har estimeret. Det viser et stort internationalt studie, som forskere fra Københavns Universitet har bidraget til, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Internet can achieve quantum speed with light saved as sound15.4.2024 11:16:35 CEST | Press release
Researchers at the University of Copenhagen’s Niels Bohr Institute have developed a new way to create quantum memory: A small drum can store data sent with light in its sonic vibrations, and then forward the data with new light sources when needed again. The results demonstrate that mechanical memory for quantum data could be the strategy that paves the way for an ultra-secure internet with incredible speeds.
Internettet kan få kvantefart med lys gemt som lyd15.4.2024 10:47:07 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet har udviklet en ny måde at skabe såkaldt kvantehukommelse: En lille tromme kan gemme data sendt med lys i dens lydvibrationer, for siden at sende data videre med nye lyskilder, når det igen skal bruges. Resultaterne understreger at en mekanisk hukommelse for kvantedata kan være strategien, der baner vej for et ultra sikkert internet med utrolige hastigheder
Hegn og veje har givet ikonisk savannedyr genetiske problemer12.4.2024 11:06:30 CEST | Pressemeddelelse
De ikoniske gnu-vandringer er blevet et særsyn i Afrika, fordi vi mennesker har afskåret dyrenes historiske vandringsruter med veje, hegn, byer og landbrug. Og det har ført til genetisk forfald i de bestande, som ikke længere har mulighed for at flytte sig, viser ny forskning, som Københavns Universitet har stået i spidsen for.
Iconic savanna mammals face genetic problems due to fences and roads12.4.2024 11:04:29 CEST | Press release
Wildebeest migrations have become a rarer sight in Africa as humans continue to interrupt their historic migratory routes with roads, fences, cities, livestock and farmland. This has led to genetic decay in those herds that are no longer able to roam freely, according to new research led by the University of Copenhagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum