BIIR Lean Engineering

Dansk ingeniørvirksomhed styrker samarbejdet med Vestas

Del
En række innovative løsninger og en proaktiv tilgang til rollen som leverandør har medvirket til, at Vestas’ udviklingsafdeling nu giver ingeniørvirksomheden BIIR titlen som Vestas Preferred Supplier.
Ingeniørvirksomheden BIIR har netop modtaget en flot statuette som symbolet på titlen som Vestas Preferred Supplier. Fra venstre ses Michael Rua Alex, global category i Vestas, Jonas Bojer, CEO i BIIR, Johnny Nymann Stephansen, Vice President, Mechanical Engineering i Vestas, Thomas Sillesen, Bestyrelsesformand i BIIR og Esben Eskerod, partner i BIIR. Foto: PR.

Udlejning af hjernekraft er ingeniørvirksomheden BIIRs kernekompetence, og den service har Vestas’ udviklingsafdeling, Vestas Power Solution, i stigende grad benyttet sig af. Igennem en årrække har BIIR støt øget sit bidrag til test af ny teknologi og er i dag den største leverandør inden for kategorien komplicerede ingeniørservices. Det mangeårige samarbejde er netop blevet markeret med titlen som Vestas Preferred Supplier.

– BIIR har vist en stor åbenhed og villighed til at følge Vestas’ strategi og udviklingsplan. Samtidig har BIIR været meget proaktive i at identificere Vestas’ udfordringer og har gentænkt mange af vores etablerede arbejdsgange. Et af BIIRs stærkeste kort er Ukraine-løsningen med kundekontakt her i Danmark og stor ingeniørkapacitet i Ukraine. Den har komplet ændret prisniveauet og dermed gjort Vestas mere konkurrencedygtig, siger Johnny Nymann Stephansen, der er vice president i mechanical engineering hos Vestas, der suppleres af Michael Rua Alex, der er global category manager, engineering services hos Vestas:

– Vi vil gerne anerkende BIIRs indsats, og derfor bekræfter vi nu BIIR som Vestas Preferred Supplier af konsulentydelser. Vi ser det som første skridt af mange i at gøre BIIR til en strategisk partner. Vi viser vores engagement til BIIR, fordi virksomheden har gjort det godt. Vores budskab er: Lad os arbejde sammen, lad os arbejde som partnere og lad os sammen nå målene, så det giver gevinst for alle, siger Michael Rua Alex.

Ingeniørvirksomheden er valgt som Vestas Preferred Supplier af konsulentydelser ud fra 150 leverandører.

Kompliceret testudstyr

Den aarhusianske ingeniørvirksomhed har blandt andet bistået Vestas med at konstruere testmaskiner, der kan afprøve holdbarheden af de mange forskellige vindmøllekomponenter. Senest har BIIR designet udstyr, der kan simulere den belastning, som teknikken inde i vindmøllenavet bliver udsat for over møllens levetid på 25 år. Projektet blev leveret som et såkaldt turn key-projekt, der kunne ibrugtages med det samme.

– Det er en spændende opgave da testudstyret skal koge 25 års belastning ned til et komprimeret testforløb på tre måneder. Testmaskinen skal køre 24/7 og holde til over 200 millioner cyklusser, og derfor er det vigtig, at valget af materialer samt konstruktion bliver verificeret for udmattelse. Takket være effektiv projektstyring og god kommunikation med kunden lykkedes det at designe maskinen på blot fire uger – og samme tid tog det at fremstille maskinen, forklarer Thomas Lund Danielsen, maskiningeniør i BIIR.

Kvalitetssikring skaber værdi

Som et billede på de to virksomheders tætte samarbejde, har BIIR netop afsluttet et års struktureret arbejde for at opnå den internationale ISO 9001-certificering, hvilket er et krav fra Vestas til alle leverandører. ISO 9001 er et kvalitetsledelsesværktøj, der beskriver, hvordan der arbejdes med alle processer i organisationen.

– Certificeringen sikrer større kvalitet og værdi af det arbejde, vi udfører til gavn for alle vores kunder. Derudover ved alle nye medarbejdere lynhurtigt, hvordan der arbejdes med de forskellige processer, fordi det er forklaret i vores quality management system, forklarer Lars Lund, ingeniør og kvalitetsspecialist hos BIIR. 

Nøgleord

Kontakter

Thomas Sillesen
Bestyrelsesformand, BIIR
(+45) 40 50 22 99
ts@biir.dk

Martin Damsgaard
Pressemedarbejder
(+45) 61 66 72 89
mda@epicent.dk

Billeder

Ingeniørvirksomheden BIIR har netop modtaget en flot statuette som symbolet på titlen som Vestas Preferred Supplier. Fra venstre ses Michael Rua Alex, global category i Vestas, Jonas Bojer, CEO i BIIR, Johnny Nymann Stephansen, Vice President, Mechanical Engineering i Vestas, Thomas Sillesen, Bestyrelsesformand i BIIR og Esben Eskerod, partner i BIIR. Foto: PR.
Ingeniørvirksomheden BIIR har netop modtaget en flot statuette som symbolet på titlen som Vestas Preferred Supplier. Fra venstre ses Michael Rua Alex, global category i Vestas, Jonas Bojer, CEO i BIIR, Johnny Nymann Stephansen, Vice President, Mechanical Engineering i Vestas, Thomas Sillesen, Bestyrelsesformand i BIIR og Esben Eskerod, partner i BIIR. Foto: PR.
Download
På under ti år har ledelsen i BIIR skabt en vækstvirksomhed med over 260 medarbejdere i Danmark og Ukraine. Succesen skyldes i høj grad et konstruktivt samarbejde med Vestas og MHI Vestas. Foto: PR.

Titlen som Vestas Preferred Supplier skal opfattes som første skridt af mange i rejsen mod at blive Vestas Strategic Partners. Foto: PR.
Titlen som Vestas Preferred Supplier skal opfattes som første skridt af mange i rejsen mod at blive Vestas Strategic Partners. Foto: PR.
Download

Links

Information om BIIR Lean Engineering

BIIR Lean Engineering
BIIR Lean Engineering
Dusager 10
8200 Århus

41 77 07 51http://biir.dk/contact.html

BIIR Lean Engineering er bygget op omkring højt specialiserede, selvstyrende ingeniørteam, der rummer ingeniører, projektledere og designere. Virksomheden har fjernet alle fordyrende administrative led, der ikke bidrager med værdi til kunderne. Siden BIIR blev etableret i Aarhus i 2008, har virksomheden leveret lean og opgavefokuserede ingeniørprodukter af høj kvalitet på yderst konkurrencedygtig vis www.biir.dk

Følg pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BIIR Lean Engineering

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye