Dansk Industri til sydjyske kommuner: Øget samarbejde med private virksomheder kan udvikle velfærden
11.8.2021 04:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Det er kun lidt over en fjerdedel af opgaverne i de sydjyske kommuner, som private virksomheder i dag får mulighed for at byde ind på. Dermed er der et godt potentiale for kommunerne i Sydjylland for at høste store gevinster ved at øge samarbejdet med private virksomheder.
- Det at skabe konkurrence om flere af opgaverne er et vigtigt redskab til at sikre, at borgerne på alle områder får den bedst mulige service for deres skattekroner. Men for langt størstedelen af de sydjyske kommuners opgaver er der altså fortsat potentiale for at få afprøvet, om de kunne løses smartere ved at bringe idéer, erfaringer eller teknologier fra virksomhederne bedre i spil, siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.
Søg inspiration hos andre kommuner
Dansk Industri opfordrer de sydjyske kommuner til at søge inspiration blandt de erfaringer med offentlig-privat samarbejde, som andre kommuner rundt omkring i landet allerede har gjort sig.
- Mangler man som kommunalpolitiker inspiration til at få sat gang i samarbejdet, skal man blot kigge uden for kommunegrænsen. Mange kommuner har eksempelvis fået integreret mere bæredygtige løsninger inden for rengøring, tøjvask i ældreplejen og vej- og parkvedligeholdelse ved at samarbejde med virksomhederne om opgaverne., påpeger Jakob Scharff.
Ifølge Dansk Industri kan der også være gode perspektiver i at inddrage private aktører i udviklingen af de store velfærdsområder som ældrepleje og dagpasning.
- Ved at give plads til flere private alternativer til kommunens plejehjem eller daginstitutioner får man bragt anderledes erfaringer og tilgange ind udefra, som ofte også smitter positivt af på kommunens egne tilbud. Det skaber samtidig en mangfoldighed, som borgerne nyder godt af, fordi de får flere forskellige tilbud at vælge imellem. Inden for det sydjyske områder har Haderslev Kommune eksempelvis gjort sig gode erfaringer med at lade ét af kommunens plejehjem blive drevet af private aktører.
Dansk Industri måler omfanget af offentlig-privat samarbejde i kommunerne på baggrund af den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der er konkurrenceudsat, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver.
En samlet oversigt over kommunernes placering kan findes her.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos branchedirektør Jakob Scharff på jasc@di.dk og tlf. 2112 9423 eller presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk og tlf. 2830 5452.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

