Dansk Industri til fynske kommuner: Brug virksomhederne til at styrke velfærden og den grønne omstilling
11.8.2021 04:00:00 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

I dag er det i gennemsnit mindre end hver fjerde kommunale opgave på Fyn og øerne, som kommunerne samarbejder med private virksomheder om. Et styrket offentligt-privat samarbejde kan give store økonomiske og kvalitetsmæssige gevinster for både kommunerne og dens borgere.
- De fynske kommunalpolitikere har nogle helt unikke muligheder for at øge samarbejdet med private virksomheder. Mange virksomheder har nogle helt særlige kompetencer, der i samspil med kommunerne kan udnyttes til at give borgerne endnu mere velfærd for pengene, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.
Samarbejde om nytænkning af opgaverne
Ifølge Dansk Industri er der eksempelvis gode perspektiver i at samarbejde med virksomhederne om at sikre nytænkning af de forskellige opgaver.
- Eksempelvis har kommuner som Ikast-Brande og Ballerup gennem de senere år haft stor succes med at sammentænke deres udbud af rengøringsopgaver med de lokale beskæftigelsesindsatser, sådan at de private rengøringsselskaber får mulighed for at hjælpe kommunernes langtidsledige tilbage i beskæftigelse – til gavn for både borgere og kommunekassen. På den måde behøver de kommunale udbud ikke kun at være et spørgsmål om kroner og ører, men i høj grad også om at efterspørge helhedsorienterede løsninger af høj kvalitet hos virksomhederne, siger Jakob Scharff.
Dansk Industri peger desuden på, at et øget samarbejde mellem de fynske kommuner og erhvervslivet kan bidrage positivt til den grønne omstilling.
- Virksomhederne står i kø for at få lov til at levere flere innovative og bæredygtige løsninger til kommunerne. Et godt eksempel er Faaborg-Midtfyn Kommune, som har samarbejdet med private aktører om at få udrullet en ny type genbrugsasfalt, der har gjort det både billigere og mere bæredygtigt at renovere nedslidte veje. Derfor opfordrer vi også de fynske kommuner til at søge inspiration hos hinanden og i andre kommuner rundt om i landet, så vi kan få udbredt de bedste løsninger, siger Jakob Scharff.
Dansk Industri måler omfanget af offentlig-privat samarbejde i kommunerne på baggrund af den såkaldte Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU), som er fastsat af Indenrigs- og Boligministeriet. Indikatoren måler forholdet mellem værdien af de driftsopgaver, der er konkurrenceudsat, over for den samlede mængde af udbudsegnede opgaver.
En samlet oversigt over kommunernes placering kan findes her.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos branchedirektør Jakob Scharff på jasc@di.dk og tlf. 2112 9423 eller presserådgiver Ben Ron på benr@di.dk og tlf. 2830 5452.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny chef for DI Teknik & Installation27.3.2026 10:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ida Ruge-Andersen er ny chef for brancheplatformen DI Teknik & Installation, som samler virksomhederne i en branche, der spiller en central rolle i den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af et moderne og modstandsdygtigt Danmark. Ida tiltræder stillingen 1. maj 2026.
DI: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering25.3.2026 09:20:07 CET | Pressemeddelelse
Efter folketingsvalget opfordrer Dansk Industri (DI) til et bredt politisk samarbejde, der i en tid med global uro kan sikre, at Danmarks konkurrencekraft bliver styrket, så der også i fremtiden er råd og kræfter til de nødvendige investeringer i vores samfund. Det bliver dog en svær opgave at få 12 forskellige partier til at samarbejde, siger DI’s adm. direktør.
DI Life Science styrker bestyrelsen og det globale fokus24.3.2026 13:01:34 CET | Pressemeddelelse
Ny bestyrelse præsenterer klare mål midt i geopolitisk uro med fokus på konkurrenceevne og bedre handelsvilkår.
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

