Dansk Industri ansætter ny pressechef
1.12.2020 12:01:48 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

36-årige Søren Langelund kommer fra en stilling som presse- og kommunikationschef i Finansministeriet.
- Jeg er rigtig glad for, at Søren Langelund har sagt ja til at blive ny pressechef i DI. Søren har bred erfaring og alle de rigtige kompetencer til at lykkes i jobbet. Med Søren står DI godt rustet til at positionere sig endnu stærkere i samfundsdebatten og øge integrationen af sociale og digitale medieplatforme, siger DI’s direktør for public affairs og kommunikation, Morten Høyer.
Søren Langelund har i en årrække beskæftiget sig med dansk erhvervsliv som seniorrådgiver og medlem af ledelsen i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, og har desuden haft ledende stillinger hos TV 2 NEWS, DR og Ekstra Bladet. Af uddannelse er han cand.mag. i medievidenskab fra Københavns Universitet.
- Som landets største og vigtigste erhvervsorganisation spiller DI en afgørende rolle for Danmark. Jeg er stolt over at skulle arbejde for en endnu stærkere stemme til det erhvervsliv, som skaber fremtidens arbejdspladser og støber fundamentet under vores fælles velfærdssamfund. DI er tilmed inde i en spændende udvikling med øget fokus på at sætte dagsorden og delagtiggøre sig i samfundet til gavn for de mere end 18.000 medlemmer. Derfor kunne jeg ikke takke nej til muligheden for at blive en central del af det projekt, siger Søren Langelund.
Søren Langelund afløser Per Geckler Møller, der har været i DI siden 2005, og som fremadrettet skal være direktør for Public Affairs og Kommunikation i Forsikring & Pension.
Følg os på:
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos direktør for Public Affairs og kommunikation Morten Høyer på MOH@DI.DK eller tlf. 2332 6743.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Alvorlig vurdering af truslerne mod Danmark24.9.2026 15:30:03 CEST | Pressemeddelelse
Politiet Efterretningstjeneste (PET) har i dag skærpet deres vurdering af truslerne mod dansk erhvervsliv fra Rusland. DI tager vurderinger meget alvorligt, og er i tæt dialog med både myndigheder og medlemmer om situationen.
DI: Destruktive cyberangreb er ikke længere teori24.9.2026 12:27:49 CEST | Pressemeddelelse
– Når Styrelsen for Samfundssikkerhed i dag hæver truslen fra destruktive cyberangreb til høj, er det et klart signal om, at risikoen ikke længere er teoretisk. Vi skal desværre alle være forberedte på, at det kan blive til virkelighed, siger branchedirektør i Dansk Industri (DI) Andreas Holbak Espersen.
DI: Meget alvorlig vurdering af truslen om angreb på Europa24.9.2026 11:41:38 CEST | Pressemeddelelse
- Det er en meget alvorlig vurdering af truslerne fra Rusland mod Europa og Danmark, der er kommet fra Forsvarets Efterretningstjeneste i dag, og vi er enige i, at det er noget, vi som borgere og virksomheder, skal forholde os til og forberede os på, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri (DI).
DI: Grønlands-aftale kan skabe ro, sikkerhed og ny vækst i Arktis22.9.2026 17:42:50 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem Grønland, Danmark og USA kan blive begyndelsen på et mere stabilt samarbejde om sikkerhed og udvikling i Arktis. Dansk Industri håber, at aftalen skaber ro om Grønlands fremtid og styrker både det transatlantiske forhold og muligheder for det grønlandske folk for flere arbejdspladser og vækst.
DI-topchef: Aftale kan styrke stabilitet, sikkerhed og samarbejde om Grønland19.9.2026 08:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Det er særdeles positivt, hvis Danmark, Grønland og USA er nået frem til en aftale, der kan styrke sikkerheden i Arktis og skabe større forudsigelighed om Grønlands fremtidige udvikling, Sådan lyder kommentaren fra DI's topchef til nyheden om aftale mellem USA, Grønland og Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

