Dansk-indisk kulturudveksling kickstartes i New Delhi
Starten på det dansk-indiske kulturudvekslingsprogram markeres i dag, den 16. november, med åbningen af tekstiludstillingen ”Tradition is Contemporary – Danish textile craft in art and design” på National Crafts Museum i New Delhi.

Tekstil, sølv og design er omdrejningspunkterne for første del af kulturudvekslingsprogrammet mellem Danmark og Indien, der blev underskrevet i foråret 2022. Aftalen, der løber frem mod 2026, skal understøtte udvekslingen af dansk og indisk kunst og kultur og samarbejdet mellem danske og indiske kulturinstitutioner og kunstnere.
Kulturudvekslingsaftalen vil berøre en lang række kulturområder, men fokus i 2022 og 2023 er på aktiviteter inden for tekstil, sølv og musik. Åbningsudstillingen ”Tradition is Contemporary – Danish textile craft in art and design” på National Crafts Museum i New Delhi, er således blot den første af en række aktiviteter, der markerer starten på kulturudvekslingsprogrammet.
Foruden tekstiludstillingen er der også planlagt mesterlæreophold i 2023 for fem danske kunsthåndværkere og designere i Indien, samt en række workshops om tekstilarbejde med indiske mesterlærere i Danmark. Derudover vil Museum Kolding og Nationalmuseet i New Delhi, samarbejde omkring deres sølvsamlinger, og JazzDanmark og indiske Spic Macay lancerer et samarbejde om dansk jazz i indiske skolekoncerter.
Direktør Jesper Hermansen, Slots- og Kulturstyrelsen, siger:
”Kulturudvekslingsaftalen er ikke alene en anledning til at vise, hvad Danmark har at byde på inden for kunst og kultur, men er en kilde til gensidig inspiration og læring – godt eksemplificeret ved åbningsudstillingen på National Craft Museum, hvor man bliver klogere på det traditionsrige, indiske tekstilhåndværk og samtidig får øje på, hvordan danske kunstnere og designere har ladet sig inspirere heraf. Forhåbentlig kan kulturudvekslingsaftalen skabe afsæt for flere inspirerende samarbejder og aktiviteter mellem Danmark og Indien.”
Ambassadør Freddy Svane, Danmarks Ambassade i Indien, siger:
”Danmark og Indien har en meget længere tradition for udveksling i kunst og kultur end de fleste måske går og forestiller sig, og der er mange ting vi kan lære af hinanden – både hvad angår traditionerne og det moderne. Med kulturudvekslingsprogrammet håber vi på at styrke de kulturelle bånd mellem Danmark og Indien, og at skabe grobund for samarbejder og projekter mellem danske og indiske kunstnere og institutioner.”
Om kulturudvekslingsaftalen mellem Danmark og Indien
Den dansk-indiske kulturudvekslingsaftale har til formål at skabe relationer og fremme samarbejdet mellem danske og indiske kulturaktører, under en række områder fra musik og dans til film og arkæologi. Aftalen blev underskrevet under premierminister Narendra Modis officielle besøg i Danmark i foråret 2022.
Som et led i aftalen vil der blive afholdt en lang række besøgsprogrammer mellem Danmark og Indien i perioden 2022-2026, for at fremme relationer og skabe grobund for øget samarbejde og konkrete projekter.
På vegne af Kulturministeriet og Udenrigsministeriet er det Slots- og Kulturstyrelsen, sammen med ambassaden i Indien, der har ansvaret for at udfolde kulturudvekslingsprogrammet.
Nøgleord
Kontakter
Slots- og Kulturstyrelsens pressetelefon
Tlf:22 61 19 95Billeder

Links
Information om Slots- og Kulturstyrelsen
Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.
Følg pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Slots- og Kulturstyrelsen
Her er årets Top 10 over arkæologiske fund i Danmark27.12.2022 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pyntesyge jernalderfolk i ternet tøj, Nibes store sildeeventyr og 11.000 år gamle træplatforme fra jægerstenalderen. Det er bare nogle af de ting, der har fundet vej til Slots- og Kulturstyrelsens årlige Top 10 over de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund i det forgangne år
Bredt samarbejde skal stå bag ny national indsats for børn og unges læseglæde19.12.2022 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Tænketanken Fremtidens Biblioteker, der i samarbejde med et bredt udsnit af institutioner på tværs af skole- og biblioteksområdet skal stå i spidsen for at udvikle en national indsats for børn og unges læseglæde.
Nu kan det blive lettere at have fortidsminder i baghaven28.11.2022 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye regler betyder, at man som ejer ikke længere skal søge dispensation ved visse mindre ændringer af beskyttede fortidsminder. Slots- og Kulturstyrelsen har lavet nyt vejledningsmateriale, der skal hjælpe borgere, der har et fortidsminder på deres ejendom.
Nye, spændende kunstprojekter på vej rundt om i landet28.11.2022 00:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række nye kunst- og kulturprojekter ser snart dagens lys. Fælles for dem er, at de fremmer kunst- og kulturlivet lokalt ude i landet gennem samarbejder med lokale aktører. På den måde hjælper projekterne til at udbrede kunst og kultur i hele Danmark.
National indsats skal styrke børn og unges læseglæde3.10.2022 00:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have bedre adgang til levende litteraturformidling og gode læseoplevelser i deres hverdag. Derfor lancerer kulturministeren en ny national læseglædeindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum