Falck

Dansk Handicap Idræts-Forbund låner hjertestarter med til Rio

Del

Falck udlåner en elektronisk hjertestarter, når den danske delegation rejser til de Paralympiske Lege i Brasilien.

Hjertestarteren skal give ekstra sikkerhed til de ca. 60 sponsorer, officielle gæster og repræsentanter for handicapidrætten, der rejser med for at yde støtte til det danske hold. I den paralympiske by følges de danske atleter tæt af en medicinsk stab, men samme grad af tryghed finder man som udgangspunkt ikke på det officielle danske hotel i Rio.

- I Danmark er vi vant til, at den præhospitale indsats er en naturlig og vigtig del af livreddende førstehjælp, og hjertestartere er nemt tilgængelige. I Brasilien er standarden en helt anden. Hjertestartere er normalt ikke tilgængelige, og man kan vente længe på ambulancen. Vi ønsker derfor at sikre, at vi er parat med hurtig indsats, hvis der skulle ske uheld eller opstå livstruende sygdom blandt gæsterne, siger Niels Christiansen, der er direktør i Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF).

En hjertestarter er et apparat, der ved hjælp af elektriske stød kan ”genstarte” hjertet efter et hjertestop. En person med hjertestop har op til fem gange bedre mulighed for at overleve, hvis der foruden hjertemassage og kunstigt åndedræt gives stød med en hjertestarter, før ambulancen ankommer.

Hos Falck var der ingen tvivl, da DHIF forespurgte om at låne en hjertestarter med til legene.

- Vi er stolte af, at vi kan yde et beskedent bidrag for at støtte op om Danmarks deltagelse i de Paralympiske Lege i Brasilien. Falck har stolt tradition for at bidrage til sikkerheden ved store sportsbegivenheder på dansk grund, og vi er kun glade, hvis hjertestarteren kan gøre den store oplevelse lidt mere tryg for de medrejsende til Rio, siger Mathias Giebner, der er korpslæge i Falck.

Alle medarbejdere i DHIF har gennemgået førstehjælpskurser med hjertestartere gennem Falcks uddannelse.

Du kan læse mere om de danske atleter ved PL 2016 ved at gå ind på http://2016.paralympic.dk og du kan følge det danske hold på www.facebook.com/danmarktilpl

Ved spørgsmål eller forespørgsler om interview, kontakt venligst:

Niels Christiansen, direktør i Dansk Handicap Idræts-Forbund: 2082 0259

Falcks pressetelefon: 7022 0307

Nøgleord

Information om Falck

Falck
Falck
Polititorvet
1780 København V

70 10 20 31http://www.falck.dk/

Følg pressemeddelelser fra Falck

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Falck

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum